Underskrift indsamling

Foreningen Far har fremsendt skrivelse til Danmarks Ligestillingsminister, Statsminister og  Socialminister i forhold til lige muligheder for børn og fædre i Danmark. Skrivelsen er udarbejdet i samarbejde med menneskeretsadvokater og du har mulighed for at medunderskrive. 

Til: Danmarks ligestillingsminister

Kopi: Statsministeren
Socialministeren

Vedr. Ministeransvar

Foreningen Far skal med denne skrivelse henvise til ministeransvarlighedsloven samt Danmarks juridiske forpligtigelser i henhold til specielt FN børnekonventions artikel 2, 3 og 7 samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, 8, 14 og 17.

Det er en menneskeret for et barn at kende og blive passet af sine forældre. Det er en menneskeret at opnå respekt for familielivet og beskyttelse mod forskelsbehandling. Foruden at det er en menneskeret at få retlig prøvelse af borgerlige rettigheder indenfor rimelig tid.

Foreningen Far fremsendte i 2017 'Verdens første ligestillingskatalog for børn og fædre' med 12 temaer og 348 punkter i en 1. udgave, som var udarbejdet i Danmark. Vi kan ved et check af kataloget i 2. udgave konstatere, at flere punkter er kommet til end bragt i orden. Dette på trods af klar dokumentation af overtrædelser af menneskeretten overfor de ansvarlige ministerier og ministre.

Foreningen Far ønsker med denne skrivelse at udtrykke sin beklagelse over denne skuffende udvikling. Hvor der ellers i samfundet som helhed er udbredte bestræbelser på at fremme ligestilling, er det med hensyn til fædres rettigheder gået den modsatte vej. Dette burde ansvarlige ministre og myndigheder samt lovgiver ufortøvet rette op på.

Vi stiller os beredvilligt til rådighed med råd og vejledning, da vi kan mønstre stor erfaring og indsigt på området både generelt og konkret og går på den baggrund ud fra, at denne skrivelse fører til meget snarlig påbegyndelse af indbyrdes møder og drøftelser.

Skulle vores forventning i den henseende ikke holde stik, ser vi os omvendt nødsaget til at gå til domstolene med søgsmål også mod relevante og ansvarlige myndigheder. Højesteretsdom af 8. september 2020 i sagen BS-20880/20-HJR viser efter vores opfattelse en klar lydhørhed og forståelse for, at balancen i behørig hensyntagen mellem barn, mor og far skal varetages uden vante fordomme.

Vi skal her give et par eksempler på de brud, vi oplever for børn og fædre samt forældre som helhed i Danmark i henhold til menneskeretten.

Digital post

Alle 1.1 millioner børn og deres fædre vil have oplevet, at der er offentlige skrivelser og digital post, de ikke modtager i forbindelse med hverdagsforhold, fædreorlov, sundhedsforskning, tilfredshedsmålinger, skoler og institutioner, bank og forsikring eller børnesager. De er ikke altid klar over det selv, eller hvilke skrivelser de ikke modtager, før de står midt i problemstillingen. Det kan handle om helt almindelige ting eller være meget alvorligt.

Der er i forbindelse med den offentlige informering med digital post en simpel forklaring på, hvorfor posten ikke sendes til begge forældre: der kan i Danmark ikke laves en liste over alle børn under 18 år i forhold til forældremyndighed og orienteringsret. Det skyldes, at data mangler centralt i CPR-registret, hvorfor der ikke kan ske automatisering af offentlige informering om børn til begge forældre.

Det betyder store omkostninger for samfundet i manuelle arbejdsgange på skoler, kommuner, hospitaler og for staten. Foruden at der sker tab af viden, menneskelige fejl samt mistes borgertilfredshed og respekt. Forholdet blev første gang påpeget i 2014 efter møder med Digitaliseringsstyrelsen og kontrol af Foreningen Far.

Hvis alle kommuner, regioner, leverandører og it-systemer selv skal skaffe data i stedet for at hente data nemt et sted centralt, vil der opstå menneskelige fejl, og det vil fortsat ikke ske i mange situationer på grund af tid og ressourcer. Dertil kommer, at undtagelsesregler må anses at virke kønsdiskriminerende, da det er offentligt ansatte med en ofte forældet uddannelse og kultur samt markant overrepræsentation af kvinder, der skal vurdere, om en far f.eks. skal have digital post om barnet.

Fædreorlov

I forhold til forældreorlov er der fortsat ikke i Danmark sket en sikring af rettigheder for alle forældre i alle familie former. Det er på ingen måde korrekt at påstå, at børn og fædre i dag har et frit valg. Det kan dokumenteres i undersøgelser med danske fædre på orlov, som fastslår, at rettigheder, familie økonomien og informering er problemet i den nævnte rækkefølge.

Barselsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 præciserer, at den statsligt finansierede orlov går til den forælder, som barnet opholder sig mest hos ved uenighed, såfremt forældrene ikke bor sammen. Det vil i praksis sige, at far og barn står uden rettigheder, da de kan opleve samlivets ophør, hvis de kræver deres ret.

Politikere og de overordnede myndigheder er ofte ikke klar over, at barselslovgivningen i Beskæftigelsesministeriet, som tildeler børn og fædre en mulig ret, viger for familie lovgivningen for mellem 33% og 50% af de danske børn og fædre samt familier.

Børn og fædre kan ofte stå med en mulighed, aftale og ret til fædreorlov, som så alligevel ikke kan praktiseres, fordi forældreansvarsloven ikke omhandler orlov, og der ved uenighed skal tildeles samvær til orlov mellem forældrene eller i Familieretshuset, hvilket dog ikke sker. Også her er der tale om en kultur baseret på ofte forældet uddannelse og forskning med en markant kvindekvotient, hvilket har udslagsgivende betydning. Derudover kan medmor opnå samme orlov, men medfar anerkendes ikke i lovgivningen.

Erfaringerne i de andre nordiske lande dokumenterer imidlertid, at fædreorloven dér virker.

Bopæl og samværsbegrebet

Det mest alvorlige og diskriminerende ligestillingsproblem i Danmark må anses at være bopæl og samværsbegrebet, som blev indført – pludseligt - i 2007/2008, da fælles forældremyndighed blev normen for fædre. Begrebet har i praksis sat den fælles forældremyndighed ud af kraft.

Man må naturligvis ikke opdele en så stor del af befolkningen (33%-50%), som tilfældet er med børn i dag, der ikke bor sammen med far og mor, med vidt forskellige rettigheder som udgangspunkt. Omkring 2 mio. børn, forældre og bedsteforældre rammes og står med forskellige rettigheder i samme situation. Det kan have meget alvorlige konsekvenser for børnene.

Det er samtidig med bopæl- og samværsbegrebet bemærkelsesværdigt, at offentlige velfærdsydelser for børn, f.eks. sociale tilskud, fri proces og for den sags skyld au-pair ordninger, alene tildeles til bopælsforælderen og ikke baseres på faktisk behov og samme mulighed.

Det er ikke ualmindeligt, at en samværsforælder f.eks. i en 7/7 ordning tjener mindst i dag og kan blive arbejdsløs eller syg. Her gælder de samme regler ikke for velfærdsydelser for borgerne baseret på bopæl- og samværsbegrebet, hvilket strider imod enhver sund fornuft og rimelighed. Det er meget grov og alvorlig diskrimination af borgere, som skaber social udsathed i samfundet.

Anbefaling

Foreningen Far har siden 2012 påpeget alvoren overfor skiftende regeringer. Vi oplever, at det er forholdsvist enkelt at sikre en moderne lovgivning og praksis, som ville have forebyggende effekt, og som overholder den fundamentale menneskeret. Det handler om forståelse, vilje og ansvarlighed i de danske ministerier og hos ministre, embedsfolk og politikere.

Det afgørende er at sikre en moderne familielovgivning, som bygger på barnets ret og behov for begge sine forældre som udgangspunktet og lige muligheder. Foreningen Far har opstillet 3 grundprincipper og 10 retningslinjer, som kan sikre dette med henvisning til ligestillingskatalogerne.

Vi anbefaler bl.a., at Familieretshuset lukkes, og at der indføres ligeværdig lovgivning med lige tid for børn med begge forældre som udgangspunkt. Ønsker forældrene andet, kan de lave aftale herom, eller hvis der er en forælder eller en fagperson, som har bekymringer for forholdene, kan de kontakte familieretten, der i stedet styrkes med henblik på bedre koordination og moderne uddannelse samt mere personale. Det vil alt-andet-lige give hurtigere og bedre sagsbehandling samt mere forebyggelse i familielivet samtidig med overholdelse af menneskeretten for alle borgere.

Forskningen i den positive gevinst af fælles forældremyndighed er markant og klar i dag. Det kan ikke med den nyeste erfaring afvises forskningsmæssigt, at det bedste for barnet set i livsperspektiv som udgangspunkt er fælles forældreskab. Familielovgivningen skal derfor bygge på fælles forældreskab med mulighed for at træffe individuelle og konkrete afgørelser for det enkelte barn.

Der må ikke tages udgangspunkt i diskrimination i almindelighed og i kønsdiskrimination i særdeleshed over for borgerne i familielovgivningen, sådan som tilfældet er i dag.

 Med venlig hilsen
Jesper Lohse, MBA / Landsformand
Foreningen Far