Nationalt voldscenter for fædre
Nationalt voldscenter kritiseres for skævt vidensgrundlag: Hvor er fædrene i Lev Uden Volds billede af psykisk vold?
Forældreundersøgelse 2026 med 1.705 forældre fra Foreningen Far rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt den statsstøttede nationale enhed Lev Uden Vold har tilstrækkelig viden om drenge, mænd og fædre, når vold efter samlivsbrud skal defineres.
Lev Uden Vold har netop lanceret nyt materiale om, hvordan psykisk vold skal genkendes og afgrænses. Materialet forsøges brugt hos offentlige myndigheder og medarbejdere. Det sker i samarbejde med bl.a. LOKK, der er kendt for sine standarderklæringer, der udstiller kvinder som ofre og fædre som voldsudøvere, selvom de aldrig har talt med fædrene eller har indsigt i mors social og sundhedsfaglige samt strafferetslige historik. Der hæves kommunale midler baseret på erklæringerne.
Lev Uden Vold beskriver sig selv som Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer og som en videns aktør, der indsamler, udvikler og formidler viden om vold. Foreningen Far mener, at der er behov for en kritisk diskussion af, hvem der får lov til at definere vold i Danmark, og hvilket vidensgrundlag definitionerne bygger på.
Lev Uden Vold modtager betydelig offentlig finansiering. På finanslovsforslaget for 2026 er der afsat 12,1 mio. kr. i 2026 og 12,1 mio. kr. i 2027 til den nationale enhed. Midlerne skal blandt andet finansiere hotline, juridisk rådgivning samt videns- og oplysningsarbejde.
Når staten finansierer en national enhed med denne rolle, må der efter Foreningen Fars opfattelse kunne stilles krav om vidensgrundlaget.
Fire af fem stiftere udspringer af et historisk kvinde-/mødre- eller mænd-som-voldsudøvere-perspektiv
Lev Uden Vold blev stiftet af LOKK, Danner, Mødrehjælpen, Dialog mod Vold og Mandecentret. De fem stifterorganisationer er fortsat en central del af organisationens konstruktion og bestyrelse.
LOKK repræsenterer kvindekrisecentrene. Danner beskriver selv sit arbejde som rettet mod at stoppe vold mod kvinder og børn, mens Mødrehjælpens specialiserede tilbud på området blandt andet hjælper kvinder og børn, der har levet med vold. Dialog mod Vold arbejder med personer, der har udøvet vold.
Mandecentret er den eneste af de fem stiftere, hvis målgruppe historisk har været mænd der blev udsat for vold, men de ser ganske få personer i målgruppen samlet set og er i klart undertal i repræsentationen.
Det betyder, at man bør spørge, om det tilsammen giver et tilstrækkeligt bredt grundlag for en national definition og forståelse af psykisk vold som et statsstøttet videncenter.
Foreningen Far advarede allerede ved udbuddet
Foreningen Far gjorde allerede i forbindelse med etableringen og udbuddet af den nationale voldsindsats opmærksom på risikoen for forskelsbehandling og anmodede om at blive inddraget i udbuddet som ligeværdig partner. Det skete ikke.
Foreningen Far fandt samtidig, at udbudsbesvarelsen ikke dokumenterede den nødvendige faglige og praktiske kapacitet i forhold til drenge, mænd og fædre. Der blev henvist til estimater over, hvor mange mænd der blev udsat for vold i Danmark, men det blev ikke dokumenteret, om de organisationer, der skulle varetage den nationale indsats, faktisk havde kontakt til denne målgruppe eller den nødvendige specialiserede viden om mænds og fædres forskellige former for voldsudsathed.
Det spørgsmål er blevet endnu mere relevant i dag. Foreningen Far mener, at udviklingen siden har vist et betydeligt forskel mellem de kønsneutrale ambitioner og den faktiske kontaktflade og vidensproduktion om drenge, mænd og fædre hos Lev Uden Vold. Derfor bør det også undersøges, om de oprindelige estimater og forudsætninger for drenge, mænd og fædre, som indgik i grundlaget for den nationale indsats, var korrekte.
Forældreundersøgelse 2026 viser en virkelighed blandt fædre, som bør undersøges
Foreningen Fars Forældreundersøgelse 2026 omfatter 1.705 forældre og er opbygget omkring Five-Factor-modellen for vurdering af forældrefremmedgørelse. Cirka 91 procent af respondenterne er mænd. Rapporten understreger selv, i modsætning til Lev Uden Volds materialer, at dette betyder, at resultaterne primært beskriver fædres erfaringer og ikke kan bruges til at fastslå kønsfordelingen i befolkningen.
Blandt 1.174 respondenter, der besvarede spørgsmålene om fremmedgørende adfærd, oplyser omkring 69 procent, at deres forældreautoritet ofte eller altid undermineres, 67 procent rapporterer angiveligt falske beskyldninger, 66 procent hindring af kommunikationen og 65 procent begrænsning af kontakten til barnet.
Undersøgelsen kan ikke dokumentere, at de enkelte beskyldninger faktisk er falske, og den kan ikke fastslå årsagssammenhænge. Det fremgår udtrykkeligt af rapporten. Men omfanget er så markant, at det efter Foreningen Fars opfattelse ikke bør ignoreres af en national enhed, der arbejder med psykisk vold.
Lev Uden Volds egen definition peger direkte på problemet
Det paradoksale er, at Lev Uden Volds nye materiale selv beskriver mekanismer, der minder om dem, fædrene rapporterer. Lev Uden Vold beskriver, hvordan vold og kontrol efter et samlivsbrud kan fortsætte gennem blandt andet fælles børn, gentagne underretninger, beskyldninger, klager og strategisk anvendelse af offentlige og familieretlige systemer.
Dermed opstår et helt centralt spørgsmål:
Hvis brug af børn, myndighedssystemer, beskyldninger og begrænsning af den anden forælder kan være psykisk vold, hvorfor undersøges disse mekanismer ikke systematisk blandt de mange fædre, der fortæller, at de oplever dem?
Lev Uden Vold anerkender endda selv, at stereotype forestillinger om, hvem der kan være offer og udøver, kan betyde, at mænds fortællinger om vold bliver mindre anerkendt og taget mindre alvorligt. Det bør få konsekvenser for den nationale vidensindsats.
En national enhed skal være mere end kønsneutral i sproget
Lev Uden Vold anvender i dag kønsneutrale betegnelser som "voldsudsatte" og "voldsudøvere". Det er positivt.
Men kønsneutral terminologi er ikke nødvendigvis det samme som et kønsbalanceret vidensgrundlag.
Hvis forskningen, fagmiljøerne, hjælpesystemerne og de organisationer, der gennem årtier har defineret voldsområdet, hovedsageligt har opfattet kvinder som udsatte og mænd som udøvere, risikerer gamle kønsforestillinger at fortsætte under nye kønsneutrale betegnelser.
Lev Uden Vold erkender selv en vigtig metodisk udfordring: Hvor man indsamler oplysninger om vold, har betydning for, hvilken vold man får øje på. Data fra politi, krisecentre og andre specialiserede tilbud viser ikke nødvendigvis det samme billede som befolkningsundersøgelser.
Det princip bør også anvendes på mænd og fædre.
Mænd som kommer på et mandekrisecenter, udgør en meget lille gruppe fordi mænd ikke benytter krisecentre. Det er derfor ikke nødvendigvis den samme gruppe som de mange fædre, der søger støtte og vejledning om kontaktbrud, forældrefremmedgørelse, beskyldninger og langvarige familieretlige forløb.
Voldsindsatsen for drenge, mænd og fædre bør forankres særskilt
Danmark bør have en selvstændig national voldsindsats for drenge, mænd og fædre med eget vidensgrundlag, egen rådgivning, forskning, forebyggelse og dokumentation. Foreningen Far mener, at denne indsats bør forankres hos Foreningen Far eller i en særskilt enhed med Foreningen Far som central faglig og organisatorisk aktør.
Foreningen Far har gennem landsdækkende rådgivning, gruppeforløb, retshjælp og direkte kontakt med fædre og familier en kontaktflade til målgruppen, som efter foreningens vurdering er langt større end de specialiserede voldstilbuds kontakt med mænd og fædre. Foreningen arbejder samtidig med problemstillinger på tværs af familieret, socialret, psykisk vold, fysisk vold, økonomisk vold, digital vold, myndighedsforløb, kontaktbrud, forældrefremmedgørelse og krisebelastning.
En sådan national indsats bør blandt andet undersøge brug af børn som kontrolmiddel, kontaktbegrænsning, dokumenterede og udokumenterede beskyldninger, gentagne underretninger og anmeldelser, økonomisk kontrol, digital kontrol, fysisk og psykisk vold, myndighedssystemernes rolle samt konsekvenserne for børn og forældres psykiske trivsel. Den bør også undersøge, om bopæls- og samværsbegreber samt ulige adgang til velfærdsydelser kan skabe strukturelle magtforhold efter et samlivsbrud.
Forældreundersøgelse 2026 viser, hvorfor spørgsmålet haster. Mere end ni ud af ti respondenter angiver, at deres psykiske trivsel er påvirket, væsentligt påvirket eller katastrofalt påvirket, og undersøgelsen identificerer samtidig en gruppe med påvirkning af selvmordstanker.
"Vold har ikke køn - men den nationale voldsindsats skal have reel viden om begge køn"
Foreningen Far mener, at Danmark fortsat skal have stærk forskning og hjælp til kvinder udsat for vold. Men drenge, mænd og fædre skal ikke være en sidebemærkning i et system, der historisk er udviklet med et andet hovedfokus.
Når staten finansierer nationale voldsindsatser, bør ansvaret fordeles, så der findes reel faglig specialisering og lige adgang til hjælp for begge køn. Foreningen Far opfordrer derfor til, at ansvaret for den nationale voldsindsats for drenge, mænd og fædre placeres uden for Lev Uden Vold og forankres i et miljø, der har omfattende direkte kontakt med målgruppen og dokumenteret viden om deres samlede livssituation.
Foreningen Far står klar til at påtage sig denne rolle og til at samarbejde med myndigheder, forskere, sundhedsvæsen, politi, kommuner, familieretlige aktører og relevante civilsamfundsorganisationer om en selvstændig, evidensbaseret national indsats for drenge, mænd og fædre.
