Forældreundersøgelse 2026

Undersøgelse af forældrefremmedgørelse i Danmark og den samfundsmæssige betydning

Det er med stor tak til alle der har deltaget, at Foreningen Far præsentere en landsdækkende dansk undersøgelse om forældrefremmedgørelse med 1.705 forældre.

Formålet har været at skabe indsigt, viden og data, som kan bidrage til en bedre indsats for de børn og forældre, der oplever alvorligt begrænset eller mistet kontakt. Undersøgelsen viser, at konsekvenserne kan række langt ud over relationen mellem barnet og forælderen og omfatte hele familien samt psykiske, sociale, økonomiske og samfundsmæssige forhold.

Undersøgelsens resultater er alvorlige og bør indgå i grundlaget for den videre politiske, faglige og ledelsesmæssige udvikling af lovgivningen og den offentlige forvaltning. Grundlaget for succes er, at alle børn og forældre mødes ligeværdigt og efter de samme retlige og faglige standarder – uanset køn, familieform og status som bopæls- eller samværsforælder. Alle skal være lige for loven og have lige adgang til relevante tilbud og støtte.

Undersøgelsen tegner et sammenhængende overordnet billede. De fleste respondenter oplyser, at de tidligere havde en tæt og gensidigt tilfredsstillende relation til deres barn, mens en betydelig gruppe nu oplever undgåelse, afbrudt kontakt eller afvisning.

Resultaterne peger på en proces, hvor begrænset kontakt, hindret kommunikation, underminering af forælderens autoritet, angiveligt falske anklager og ændringer i barnets adfærd kan forstærke hinanden over tid.

• Omkring 45 % oplyser, at deres barn i det mindste nogle gange undgår samvær med dem, herunder cirka 28 %, som oplever dette som regel eller altid.
• Omkring 93 % beskriver deres tidligere relation til barnet som oftest eller altid sund og gensidigt tilfredsstillende.
• De fremmedgørende handlinger, der hyppigst rapporteres som forekommende ofte eller altid, er underminering af forælderens autoritet, angiveligt falske anklager, hindring af kommunikation og begrænsning af kontakt.
• Hyppigt rapporterede adfærdstegn hos barnet omfatter fastlåste eller ensidige opfattelser, lånte scenarier eller formuleringer, svage eller ude af proportioner stående begrundelser for afvisning, refleksiv støtte til den anden forælder og manglende skyldfølelse over sårende adfærd.
• Psykisk trivsel er det hårdest ramte konsekvensområde. Mere end ni ud af ti respondenter oplyser, at den er påvirket, væsentligt påvirket eller katastrofalt påvirket.
• De tværgående analyser viser, at respondenter med katastrofalt påvirket psykisk trivsel gennemgående rapporterer fremmedgørende handlinger hyppigere. I denne gruppe rapporterer 84,1 % angiveligt falske anklager, 81,9 % hindret kommunikation og 79,7 % begrænset kontakt som forekommende ofte eller altid.
• Omkring fire ud af fem oplyser om konsekvenser for deres familierelationer, mens mere end tre ud af fire oplyser om konsekvenser for deres barns/børns sundhed og trivsel.
• Betydelige grupper oplyser også om påvirkning af deres sociale liv, personlige omdømme, fysiske helbred, beskæftigelse, økonomi, boligforhold og tillid til offentlige myndigheder.
• Omkring 30 % rapporterer en vis påvirkning af selvmordstanker, herunder omkring 5 %, som angiver en katastrofal påvirkning. Blandt respondenter med katastrofalt påvirkede selvmordstanker rapporterer 85,7 % hindret kommunikation og 78,6 % angiveligt falske anklager som forekommende ofte eller altid.
• Omkring fire ud af fem oplyser et moderat, stort eller meget stort behov for støtte, mens kun omkring én ud af fire kender det otteugers program TagDetSomEnMand.
• Respondenter med det største støttebehov rapporterer gennemgående den bredeste og alvorligste belastning. Blandt respondenter med et meget stort støttebehov rapporterer 86,0 % angiveligt falske anklager som forekommende ofte eller altid.

Dataene beskriver derfor mere end en uenighed om samvær. Respondenterne rapporterer et bredere mønster af relations brud, som påvirker relationen mellem forælder og barn, den øvrige familie, psykisk og fysisk helbred, sociale relationer, beskæftigelse, økonomi og tillid til offentlige institutioner.

Fritekstsvarene understøtter dette overordnede mønster. Respondenterne beskriver ofte reduceret eller mistet kontakt, anklager, langvarige juridiske og administrative forløb, psykisk og økonomisk belastning samt en oplevet mangel på rettidig eller effektiv støtte fra myndighederne. Mange beretninger peger på, at tid er en afgørende faktor, fordi længere perioder uden meningsfuld kontakt kan medføre, at afvisning og brudte familierelationer bliver stadig mere fastlåste.

Resultaterne betyder ikke, at alle deltagende forældre har oplevet forældrefremmedgørelse, eller at alle respondenter opfylder alle fem elementer i Femfaktormodellen. Modellen anvendes som en struktureret vurderingsramme til at identificere mønstre i selvrapporterede oplevelser. Den erstatter ikke en individuel klinisk, børnefokuseret, rets psykologisk eller juridisk vurdering.

De tværgående analyser viser statistiske sammenhænge, men kan ikke fastslå årsagssammenhænge. Undersøgelsen efterprøver heller ikke de rapporterede anklagers indhold. Betegnelsen angiveligt falske anklager beskriver derfor respondenternes egen vurdering.

Prioriterede indsatser

Resultaterne peger på behov for:

• Tidlig vurdering, når kontakten mellem et barn og en forælder begynder at forværres.
• Hurtigere og mere effektive børnefokuserede indsatser.
• Systematisk anvendelse af Femfaktormodellen som screenings- og vurderingsramme.
• Grundig, hurtig og neutral vurdering af både dokumenterede sikkerhedsproblemer, modstridende anklager og mulig fremmedgørende adfærd.
• Forebyggelse af, at mindre og mellemstore problemer med kontaktmodstand og mulig forældrefremmedgørelse udvikler sig til langvarige og alvorlige sager.
• Beskyttelse af barnets kontakt med begge egnede forældre, mens sagen undersøges, når der ikke foreligger dokumenterede sikkerhedsproblemer.
• Strukturerede forløb til at bevare eller gradvist genopbygge en tryg kontakt mellem barnet og forælderen.
• Bedre uddannelse af fagpersoner, herunder socialrådgivere, børnesagkyndige, jurister og dommere.
• Bedre koordinering mellem familieretlige, sociale, sundhedsmæssige og psykologiske tilbud.
• Bedre adgang til juridisk vejledning, psykologisk hjælp, ligemandsstøtte og kriseintervention.
• Systematisk opmærksomhed på alvorlig psykisk belastning og selvmordstanker ved længerevarende eller fuldstændigt kontaktbrud.
• Relevant koordinering med politiet, når konkrete strafbare forhold eller alvorlige sikkerhedsproblemer indgår i sagen.
• Større kendskab til eksisterende støttetilbud for berørte forældre og familier.
• Ligeværdig familielovgivning og forvaltning, som sikrer, at alle børn og forældre mødes efter de samme retlige og faglige standarder.
• Lige adgang til rådgivning, krisehjælp, psykologisk støtte og familieindsatser uanset køn, familieform og status som bopæls- eller samværsforælder.
• Løbende dokumentation og kontrol af eventuelle systematiske forskelle i sagsbehandling, afgørelser og adgang til støtte.

Samlet anbefaling

Rapportens samlede anbefaling er en sammenhængende indsats baseret på ligeværdig lovgivning og forvaltning, tidlig identifikation, hurtig og neutral undersøgelse samt bevarelse eller kontrolleret genoprettelse af kontakten mellem barnet og begge egnede forældre. Indsatsen bør suppleres med lige adgang til støtte, bedre koordinering mellem relevante myndigheder og systematisk opfølgning på barnets trivsel, kontakten og familiens samlede belastning.

God læselyst.

Jesper Lohse, MBA
Landsformand for Foreningen Far
Board-of-Directors, PASG forskningsorganisationen (USA)