Retssag mod staten

Første retsmøde er afholdt i Foreningen Fars stævning af den danske stat i en principiel sag om forskelsbehandling af børn og fædre i dansk lovgivning og forvaltning.

Sagen handler ikke om enkeltsager, men om et samlet mønster, som Foreningen Far finder systematisk stiller børn og fædre ringene i strid med grundlæggende ligestilling og menneskerettigheder. 

Sagen er anlagt af Foreningen Far og landsformand Jesper Lohse på vegne af børn og fædre samt forældre i fælles forældreskab i Danmark.

Omkring 16 pct. af alle skilsmisse børn mister fuldstændig kontakt til en forælder og mange flere meget tid, stik imod samfundsudviklingen og det bedste for barnet. Det skyldes ikke bare forældrenes frie valg, men i høj grad forskelsbehandling i lovgivning og forvaltning, som belønner forkert adfærd og ikke kan anses for tilladt.

"Alle skal være lige for loven, fordi det er bedst for barnet, grundlaget for det frie valg og den eneste mulighed for at træffe korrekte familieretslige afgørelser, som er bedst for barnet. Starter man med forskelsbehandling har det store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger." siger Jesper Lohse, landsformand for Foreningen Far.

Forskelsbehandlingen sker aktuelt

Ifølge Foreningen Far sker forskelsbehandlingen hver dag gennem en række love og administrative ordninger, som virker automatisk uden individuel og konkret prøvelse.

Eksemplerne omfatter:

• Bopæls- og samværsforældre, som har markant forskellige rettigheder, sagsbehandling og økonomi.
  
• Velfærdsydelser, der alene knyttes til barnets bopæl og cpr. adresse.
  
• Fædreorlov, hvor far tror han har 50/50, men ofte står uden orlov ved skilsmisse.
  
• Fri proces, hvor kun den ene forælder (86% mødre) for forhøjet sats per barn og ofte har fri proces, mens far skal betale 100.000 kr. til 1 million for at få lov til at se fælles barnet. Har du penge kan du få og har du ingen må du gå.
  
• Psykisk vold påstande, der sker i stort omfang uden efterprøvelse eller dokumentation. Kun 5% af sagerne er politianmeldt og 10% underrettet af forældrene, mens politiet vurderer 1% er korrekte.
  
• Standard krisecentererklæringer, som per automatik udstiller far som voldsudøver, selvom krisecentret aldrig har talt med ham eller kendskab til mors social-, sundhedsfaglige- og strafferetslige historik. Det har afgørende betydning i børnesager, hvor børn og fædre mister kontakt uden saglighed eller proportionalitet – ingen har i årtier handler på det ukorrekte og taktiske misbrug, hvorfor ægte voldsramte kvinder har oplevet at miste respekt for ingen tror på dem.
  
• Blankochecken: Det er bemærkelsesværdigt indført i vejledning om forældremyndighed, bopæl og samvær at "skyldsspørgsmålet ikke er afgørende ved højt konflikt niveau", så det betaler sig for mor/bopælsforælder (86% mødre i lighed med 1980) at skalere de familieretslige sager med børn i midten.

"Når ministerierne og f.eks. Familieretshusets direktør ikke har viljen til at erkende og ændre, så åbenlyse forvaltningsmæssige fejl og forskelsbehandling, så er det desværre nødvendigt at føre en sag. Lovgivning og forvaltning skal ikke handle om køn, derimod om forældrekompetencer og forældreadfærd - og her kan mor sagtens have en fortrinsret da hun føder og ammer. Det er trodsalt en væsentlig forældrekompetence som kan og skal vurderes for barnet sammen med andre vigtige ting. Det er kun når alle er lige for loven, at vi kan tillade os at sige vi gør det bedste for barnet ellers er det kun tomme ord.", siger Lohse.

I strid med menneskerettigheder og ligestillingsloven

Foreningen Far gør gældende, at reglerne er i strid med bl.a.:

• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikler 6, 8 og 14)
• FN's Børnekonvention (artikler 2, 3 og 7)
• Ligestillingsloven
• Den Europæiske Charter
• Grundlæggende forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet og official princippet

Man kan ikke tillade sig at henvise til FN-børnekonventionens artikel 3 om "det bedste for barnet", hvis man systematisk og bevidst eller ubevidst overtræder FN-børnekonventionens artikel 2 om ikke at forskelsbehandle børn og forældre. Det er ikke tilladt.

"Forholdene for børn og fædre svarer simpelthen til, at en kvinde læser på universitetet, men ikke får lov til at gå til eksamen eller at en kvinde godt må være mellemleder, men ikke må sidde i direktion eller bestyrelser. Det kan vi ikke acceptere i et retssamfund - hverken som fædre eller borgere i Danmark," siger Jesper Lohse.

Årsagen til at man ikke føre statistik over afgørelser i Familieretshuset eller fri proces i Civilstyrelsen med angivelse af køn, selvom det er vigtigt, kan da bestemt godt skyldes at det herved nemt kan påvises at der sker forskelsbehandling.

Det er en standard forklaring hos forvaltningerne at man ikke har kønsopdelt data, ligesom det i dag er et standard svar fra Foreningen Far, at det jo ikke giver mening, da kønsopdelt data kan trækkes på 15-20 min. ved at kigge på sidste ciffer i cpr. nummeret.

Dokumenteret gennem et årti

Foreningen Far har dokumenteret forskelsbehandlingen i mere end et årti gennem:

• tusindvis af rådgivningssager
• analyser af børnesager
• nationale og internationale forskningsresultater
• råd og udvalg
• årlige forældreundersøgelser
• høringssvar og et ligestillingskatalog sendt til Folketinget, ministerier og embedsfolk

"Fædrene får sig simpelthen en aha-oplevelse ved skilsmisserne: de oplever markant forskelsbehandlingen når de bliver skilt og aner ikke det sker før det sker for dem selv. De opdager de langtfra er lige for loven, men 2. rangs forældre, selvom de kan været ligeværdige og fantastiske fædre" siger Lohse.

Staten er fuldt bekendt med problemet

Ifølge Foreningen Far har ministerierne og embedsfolk været bekendt med problemstillingen i årevis, ligesom Familieretshusets direktør har fået meget klar besked, uden at de sikre forskelsbehandlingen.

Var det i erhvervslivet var man for længst blevet fyret og stillet til ansvar som mand, men i embedsværket passer man på hinanden og den siddende minister, hvorfor man ikke erkender grundlæggende fejl og forskelsbehandlingen af fædre og børn. Retten skal nu have mulighed for at tage stilling til:

• At der siden 2012 er sendt ugentlige pressemeddelelser til alle ministerier og forvaltninger.
  
• At der siden 2014 har været forlagt ministerierne en analyse af 700 danske børnesager som klart påviste alvoren.
  
• At der siden 2017 er fremlagt et konkret ligestillingskatalog for børn og fædre med over 345 konkrete punkter.
  
• At flere lovændringer er gennemført, men ofte kun fragmentarisk og symbolsk.

"Der er taget symbolske skridt, men det grundlæggende problem er ikke løst: Alle forældre er ikke lige for loven, som udgangspunkt.

Bopæl og samværsbegrebet er bare en anden måde at sige mor og far på, da 86% af bopælsforældrene fortsat er mødre og det er samme niveau som i 1980. Det handler ikke om det frie valg, men om lovgivning og forvaltning. Det kan i dag dokumenteres og vil blive det, hvis vi får lov i retten." siger Lohse.

Hvorfor sagen er principiel

Sagen i Københavns Byret handler i første omgang om, hvorvidt Foreningen Far og Landsformand Jesper Lohse har retslig interesse og må føre en sag på vegne af børn og fædre samt forældre i fælles forældreskab.

Sagen handler derudover om hvorvidt Statsministeriet kan gøres ansvarlig for systematisk forskelsbehandling i 7 forskellige ministerier. Derudover om påstandene kan føre til domfældelse.

Så i første omgang er det de juridiske formaliteter der skal afgøres efter et 7 timers langt første retsmøde med partsforklaring af landsformand Jesper Lohse. Der falder dom om de juridiske teknikaliteterne den 16. februar kl. 13.

Ifølge Foreningen Far kan reglerne ikke prøves gennem enkeltsager. De fædre som oplever at miste kontakt til deres børn har reelt ingen mulighed for selv at føre sagerne. De bliver beskyldt for at hæve konfliktniveauet og må beskytte deres børn. De har hverken tid, råd eller energi til sådanne sager i situationen og børnene når at blive 18 år før sagen er afgjort og så er det for sent. Det er vigtigt og relevant at Foreningen Far kan føre sagen principielt ellers risikere man aldrig at sådanne forhold kan prøves.

Foreningen Far har konstant rakt hånden ud til Statsministeriet og Socialministeriet med et ønske om i fællesskab at få styr på lovgivningen.

I Danmark skal alle være lige for loven for det er bedst for barnet.