Landsformand Jesper Lohse fra Foreningen Far har afgivet forklaring i et 5½ timers retsmøde i den principielle menneskerettighedssag om forskelsbehandling af børn og fædre. 

Forklaringen dokumenterede efter Foreningen Fars opfattelse, hvordan dansk familie lovgivning og forvaltning systematisk og strukturelt krænker børns og fædres rettigheder, i strid med både FN's børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

"Man kan ikke påstå, at man gør det bedste for barnet, hvis forudsætningen er forskelsbehandling af familie former, bopæl og samværsforældre samt køn. Når alle ikke er lige for loven, kan der ikke træffes individuelle og konkrete afgørelser som er bedst for  barnet. Der er heller ikke tale om kønsneutral lovgivning, når 86% af bopælsforældrene er mødre på samme niveau som i 1980. Det er ikke et frit valg."
— Jesper Lohse, landsformand, Foreningen Far

Et systemisk problem – ikke enkeltsager

I partsforklaringen redegjorde Jesper Lohse for 14 års dokumenteret arbejde i det familieretslige system – herunder støtte, informering og vejledning til over 100.000 forældre, analyser af 700 danske børnesager, international forskning om fælles forældreskab samt gentagne orienteringer af nationale ministre, ministerier og Folketinget.

Forklaringen fastslog, at:

• ca. 16 % af skilsmissebørn mister fuldstændig kontakt til en forælder og mange flere delvis kontakt, ofte til fædrene

• 86 % af bopælsforældrene er fortsat mødre, på samme niveau som i 1980

• forskelsbehandlingen i lovgivning og forvaltning sker på tre niveauer: familie form, bopæl/samvær og køn

• konsekvenserne rammer børnene direkte – socialt, sundhedsmæssigt og relationelt

Sagen bør derfor ikke prøves gennem enkeltsager, da reglerne gælder generelt, anvendes dagligt og har systemiske retsvirkninger for børn og forældre.

Brud på internationale konventioner

Ifølge partsforklaringen er der samlet tale om overtrædelse af bl.a.:

• FN's Børnekonvention (artikel 2, 3 og 7)
• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 6, 8, 14 og 17)
• Europarådets charter
• Ligestillingsloven
• Forvaltningsloven
• Straffeloven
• Ministeransvarlighedsloven

Særligt kritiseres bopæls- og samværsbegrebet, CPR-lovgivningen, velfærdsydelser, standard krisecenterpraksis, forældreorlov når forældre ikke bor sammen og Familieretshusets sagsbehandling for at skabe familie konflikter, ulighed og tab af relationer mellem børn og forældre, specielt fædre.

Læs hele partsforklaringen

Den fulde partsforklaring, som er afgivet for dommeren og lydoptaget i retten er gældende. Den forberedte skriftlige forklaring kan læses nedenfor.

Den danske stat, som havde ønsket første retsmøde, om hvorvidt der må føres en sag mod den danske stat havde ingen spørgsmål til partsforklaringen og landsformand Jesper Lohse. Det første som afgøres er de juridiske teknikaliteter om:

• Foreningen Far må føre sag på vegne af børn og fædre i Danmark
• Statsministeriet kan gøres ansvarlig for systematisk forskelsbehandling i flere ministerier
• Sagens 25 påstande er udformet korrekt og kan føre til dom

Næste afgørelse falder 16. februar kl. 13. Sagen stopper næppe, men vil alternativt blive ført på anden vis f.eks. som et fælles søgsmål eller som principielle enkelt sager i respekt for rettens afgørelse.

Domstol

Mandag den 19. januar 2026
Partsforklaring: Landsformand Jesper Lohse, Foreningen Far
Dette er den skriftlige partsforklaring. Den præcise forklaring er afgivet mundtligt overfor dommeren og lydoptaget i retten.

1. Vil du præsentere dig selv

Mit navn er Jesper Lohse og jeg har siden 2012 været landsformand for Foreningen Far. Jeg har en baggrund fra erhvervslivet og er uddannet MBA. Jeg har i mere end 25 år arbejdet for internationale organisationer med læring i omkring 100 lande og kulturer.

Jeg afgiver forklaring her i dag for at redegøre for, hvorfor Foreningen Far, undertegnet som landsformand og som dansk far, har retslig interesse i denne sag om forskelsbehandling, og hvorfor de spørgsmål, sagen rejser, ikke bør prøves gennem enkeltsager.

Jeg vidste i sin tid ingenting om det politiske og ministerielle system, men ville lave en dags frivilligt socialt arbejde, da "Corporate Social Responsibility" var et tema i erhvervslivet. Efter bare 3 måneder stod det klart for mig, at noget var helt galt i det familieretslige system og familie lovgivningen. Så mange fædre kunne ikke fortælle de samme historier om forskelsbehandling og mønstre uafhængigt af hinanden. Alle fagpersoner og ministerier som jeg talte med, vidste godt der var noget galt og har vidst det i alle årene, men ingen gør noget ved det. 

Jeg var en af to personer som lavede Foreningen Fars høringssvar til lovreformen i 2012, men loven var vedtaget allerede 14 dage senere. Det fremstod dengang at det meste var aftalt på forhånd og det gik op for mig, at selvom udvalgsarbejdet i 2007 støttede fælles forældremyndighed og domstolenes mulighed for at lave 7/7 ordninger, havde ministeriet hevet bopæl og samværsbegrebet op af skuffen.

Alle troede fædrene blev ligestillet med fælles forældremyndighed i 2007, men bopæl og samværsbegrebet satte reelt forældremyndigheden ud af kraft og var bare en anden måde at sige far og mor på. Det har historien vist, da 86% af børnene fortsat har bopæl hos mor i lighed med 1980 i modstrid med samfundsudviklingen. Det handler ikke om et "frit valg", men om indirekte i stedet for direkte forskelsbehandling af fædre og børn. Loven er på ingen måde kønsneutral. Det er en ministeriel og politisk bortforklaring.

Da jeg opdagede alvoren for børn og familierne som helhed og hvordan specielt fædre og børn blev behandlet begyndte jeg hver uge at lave en pressemeddelelse på vegne af Foreningen Far til alle ministerier, ministre, embedsfolk, folketingets medlemmer og medierne om forholdene. Det skete i offentlighedens interesse for at få virkeligheden for børn og fædre frem i lyset. Det var nødvendigt og den eneste mulighed for at skabe en positiv forandring.

Jeg lavede i 2014 en Harvard case analyse med indsamling af 700 danske børnesager, hvor jeg fulgte børnene gennem det familieretslige system og talte hvor mange voksne, offentlige myndigheder og love i forskellige ministerier der mødte børn og forældre. Analysen blev præsenteret i Folketingets social og ligestillingsudvalg. Det var tydeligt at held var afgørende for om vi fik børn gennem det familieretslige system og ordentligt ud på den anden side. Der var meget klare mønstre af forskelsbehandling, manglende kvalitet og forebyggelse. Skift af hænder gav menneskelige fejl, sagsbehandlingstid og tab af viden. Det blev klart oplyst til ministerierne og embedsfolkene.

Jeg kortlagde i 2015 de metoder som nemt blev anvendt til at misbruge det familieretlige system og orienterede ministeriet. Det er de metoder som bl.a. i dag er publiceret som "Mors Manual" der er gået viralt på nettet. Jeg står ikke bag publiceringen og orienterede politiet om at den fandtes og metoderne virkede, men der har ikke været ønske om at fjerne den fra nettet.

Situationen jeg oplevede, var så alvorlig for børn og forældre, specielt fædrene systematisk og jeg oplevede mennesker som døde af forskelsbehandling. I 2017 brugte jeg derfor en lørdag på at forstå og indsamle 345 konkrete punkter i lovgivningen og forvaltningen samt fra det jeg havde hørt fra vores rådgivere. Det tog faktisk ikke længere tid.

Kataloget blev præsenteret som "Verdens første ligestillingskatalog for børn og fædre" publiceret på Saxo og Amazon i 2017, 2020 og 2022. Der skete orientering og fremsendelse af publikationen til alle relevante ministre, ministerier og embedsfolk samt Folketingets politikere såvel som Rådet for menneskeret. Kataloget dokumenterer den forskelsbehandling som sker af børn og fædre og som må anses den mest markante forskelsbehandling vi har i samfundet i dag. Der er ikke noget der efter min oplevelse har samme alvor eller omfang, selvom alle mennesker skal have det godt i Danmark og Foreningen Far støtter kvinders ligestilling. 

Jeg er udpeget af Socialministeren til rådgivende udvalg for Familieretshuset for 2. periode. Jeg er udpeget af Foreningen Far til rådet for menneskeret. Jeg er tegningsberettiget og har ledelsesansvar for 50-100 frivillige rådgivere og mere end 1.000 rådgivere gennem tider samt formentlig over 100.000 rådsøgende forældre, som skal have ordentlig og korrekt informering, støtte og vejledning.

Jeg har gennem 8 år været bestyrelsesmedlem i ICSP forskningsorganisationen, som står for International Council on Shared Parenting. ICSP koordinerer internationale børneforskere med rådgivende status hos Europarådet. Jeg deltog i Europarådets resolution 2079 om fælles forældreskab. Jeg sidder i Board of Directors for PASG forskningsorganisationen i USA som er eksperter i samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse og mistet kontakt mellem børn og forældre af begge køn.

Jeg har personligt levet som kernefamilie, samvær og bopælsforælder, så har oplevet forskelsbehandlingen som alle andre fædre. Det giver ingen mening uanset juridisk status og jeg kan klart sige det ikke er bedst for børn.

Alle skal være lige for loven. Det er kun derved vi kan træffe individuelle og konkrete afgørelser som er bedst for barnet. Loven er på ingen måde kønsneutral. Det er blot en ministeriel og politisk bortforklaring for ikke at overholde grundlæggende forpligtigelser for børn og borgere.

Det er min personlige oplevelse baseret på 14 års ledelseserfaring i det familieretslige system.

2. Vil du præsentere Foreningen Far

Foreningen Far er en af verdens første og mest erfarne børn og fædre organisationer. Foreningen blev grundlagt 24. september 1977 og tilbyder online og telefon rådgivning samt har rådgivningscentre i hele landet for personligt fremmøde. Derudover har Foreningen Far selvhjælpsgrupper med 36.000 forældre af begge køn, samtalegrupper og aktiviteter for børn og fædre. 

De fleste fædre der oplever skilsmisser, finder Foreningen Far via familie og venner, virksomheder, kommuner og Familieretshuset. Foreningen Far havde i 2025 over 12 mio. visninger, en rækkevidde på 2.5 mio. danskere og mere end 100.000 danskere benytter Foreningen Fars kontaktflader om måneden er det bedste bud. Vi har løbende 50-100 uddannede frivillige rådgivere af begge køn – og stort set en ligeværdig fordeling af frivillige baseret på køn. Foreningen Far modtager ca. 200.000 kr. fra staten om året.

Foreningen Far deltager i udvalg, råd og medierne samt laver konferencer og årlige forældreundersøgelser med fokus på børn og fædre samt fælles forældreskab. Foreningen Far har fokus på det bedste for barnet, retssikkerhed, overholdelse af menneskeretten samt at alle skal være lige for loven. Foreningen Far støtter kvinders ligestilling på fuldstændig samme vis som mænds.

Der er generelt stor respekt om Foreningen Far og vi kan mødes og tale med de fleste, men de fleste prøver at ignorere virkeligheden og forskelsbehandlingen pga. magt, kultur, økonomiske eller politiske interesser. For Foreningen Far handler det hverken om køn eller politik. Det handler om det bedste for barnet og hele familien samt respekt for mennesker. 

Der er mange som har fået hjælp gennem tiden og som ved at Foreningen Far har fokus på barnet og hele familien. Det som skal virke for fædre, skal bestemt også virke for mødre. 

Der er gennem tiden fortalt mange myter og historier om Foreningen Far. Det første jeg selv oplevede som formand var oplysninger om at mit billede nu fandtes på hemmelige sider ved siden af mordere og der blev fortalt historier, som aldrig har været korrekte. Det var og er systematisk hadtale når det sker.

Hadtalen sker for at skabe et skræmmebillede af fædre og fædre organisationer. Det sker næsten altid forud for ny lovgivning og det er ofte de samme få personer og grupperinger som står bag. Der er i dag eksempler på domme for injurier, bagvaskelse, brud på markedsføringsloven og politiet har sigtet velkendte personer i kvindesagen, som systematisk har brugt hadtale og spredt ukorrekte oplysninger om Foreningen Far bl.a. hos politikere og i politiske partier. 

Senest har vi oplevet en podcast på Podimo som Foreningen skulle stå bag, vi skulle stå bag lanceringen af "mors manual" på nettet, være involveret i personlige sager, have domme og i øvrigt hade kvinder. Ingen af disse ting er korrekte.   

Oplevelsen hos Foreningen Far er, at der sker lige så alvorlig og ekstrem hadtale hos kvinder, der hader mænd, som hos mænd der hader kvinder, i mindre grupperinger samlet set i Danmark som repræsentere få børn. Der er tale om mennesker der råber højt bl.a. i interne politiske netværk. Foreningen Far deltager ikke i den slags, men har respekt for mennesker, saglighed, ligeværdighed og ordentlighed.

Foreningen Far optræder som hovedregel venligt, sagligt og bestemt. Der er på den ene side behov for at vi arbejder så professionelt og sagligt som muligt, men der er også behov for at vi sætter foden ned og føre principielle sager som dette. De ministerielle embedsfolk har ikke sikret forskelsbehandlingen. Selvom det for længst burde være bragt i orden, så alle er lige for loven og der kan foretages korrekte individuelle og konkrete afgørelser for børn.

3. Hvad handler stævningen om?

Danske undersøgelser viser at ca. 16 pct. af alle skilsmissebørn mister fuldstændig kontakt til en forælder og mange flere megen kontakt, specielt til deres far. De menneskelige og samfundsmæssige omkostninger er meget store, hvis ikke vi gør tingene ordentligt og korrekt.

Vi ved at fælles forældreskab og positiv fædre involvering er sundt for børn, familierne og samfundet. Man kan sige den principielle sag handler - skåret ind til benet - om FN- børnekonventionen artikel 3, som siger vi skal gøre det som er bedst for barnet.

Artikel 2 præciserer dog at der ikke må ske forskelsbehandling af børn og forældre baseret på køn og andre former f.eks. familie formen. Artikel 7 præciserer at børn har ret til at kende og blive passet af sine forældre. Dertil kommer Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for familielivet, hvor flere domme ved menneskerettighedsdomstolen præcisere at det handler om far, mor og barn som helhed.

Forudsætningen for en individuel og konkret vurdering af det bedste for barnet er, at der ikke sker forskelsbehandling og barnet har ret til begge sine forældre og familierne oplever respekt for familielivet, ellers kan man ikke tillade sig at sige man gør det bedste for barnet. Man kan ikke vælge kun at benytte enkelte artikler i konventionerne og så glemme resten som det sker. 

Alle skal være lige for loven – og så skal vi naturligvis give forældrene frit valg og vurdere hvad der er bedst for barnet. Det sker ikke selvom der i årevis og i denne sag er frembragt konkrete eksempler og mange eksempler på forskelsbehandling. Hvis man har en fordel, fordi man har et køn, er lyshåret eller kører Audi, så kan vi ikke træffe korrekte afgørelser om det bedste for barnet. Det er tom snak.

Lovgivning og forvaltning skal handle om forældrenes frie valg, forældrekompetencer og forældreadfærd. Derved kan vi træffe individuelle og konkrete afgørelser som er bedst for barnet og overholde Danmarks grundlæggende forpligtigelser og retssikkerheden. Det er bestemt muligt og bør ske i dagens samfund.

Forskelsbehandlingen sker på 3 niveauer; Familie former, bopæl/samværsforældre og køn. Hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling er tilladt. Når en stor gruppe opnår en fordel f.eks. 86% mødre er der tale om forskelsbehandling.

4. Hvad handler påstandene om?

Påstand 1: Forældreansvarsloven
Bopæl og samværs begrebet er nok den mest omfattende forskelsbehandling vi har i Danmark. Bopæl og samværsforældre har vidt forskellige rettigheder, sagsbehandling og økonomi. 86% mødre har bopæl for børn på samme niveau som i 1980, hvorfor loven ikke er kønsneutralt og domme præcisere at dette skal betragtes som forskelsbehandling. Det er påvist helt konkret at en række loven er underlagt bopælen, hvilket skaber familiekonflikter mellem ligeværdige forældre. Far og barn taber baseret på køn – uden et frit valg eller individuel og konkret vurdering af forældrekompetencer og forældreadfærd. Alle er simpelthen ikke lige for loven.

Påstand 2: Familieretshuset
Familieretshuset benytter bopæl og samværsbegrebet foruden opleves at havde en ledelseskultur, som ikke anerkender barnets ret til begge sine forældre og forskningen om ligeværdighed ofte er bedst for barnet og skaber bedre samarbejde.

Enhver far og barn vil have oplevet forskelsbehandling i det øjeblik de træder ind ad døren. 90% af de ansatte er kvinder og vi ved forskningsmæssigt at kvinder træffer kvindelige afgørelser i lighed med mænd der gør det samme. Mest markant er det, at hvis en mor giver udtryk for bekymringer hos far så stopper alt. Far er skyldig til det modsatte er bevist og så er tiden gået. Det samme sker ikke i samme omfang for mor og bopælsforælder.

Familieretshuset har på trods af konstante henvendelser ikke ønske om at erkende forskelsbehandlingen sker eller fremlæggelse afgørelser og kønsopdelt statistik som nemt dokumenterer forskelsbehandlingen. Der ønskes derfor i forbindelse med denne sag syn og skøn, hvis ministerierne og Familieretshuset ikke anerkender Foreningen Fars undersøgelser siden 2013. De er lavet fordi vi bad om undersøgelser, men man har ikke ønsket at frembringe data og statistik over afgørelser og kønsopdelt.

Det er bemærkelsesværdigt at man ledelsesmæssigt ikke anerkender forskelsbehandlingen sker og ikke frembringer afgørelsesstatistik på dette område, som er så afgørende for børn og forældre, og med den kritik der forelægger.

BOPÆL OG SAMVÆRSFORÆLDRE

Påstand 3: Bopæl og samværsbegrebet
Som redegjort for indledningsvis med bemærkelse af at delt bopæl ikke er udgangspunktet og ikke kan besluttes af en domstol foruden fortsat kræver en cpr-adresse registreret svarende til bopælsbegrebet. Der er derfor ingen retssikkerhed og det er reelt mors valg, da mor ved at hun ofte bliver bopælsforælder ved at takke nej.

Påstand 4: Cpr-loven
Det er ikke bedst for barnet, når forældre indenfor få dag/uger og midt under en skilsmisse skal sige hvem er A og hvem er B forælder, selvom de har levet ligeværdigt. Kun den ene forælder får markant de fleste velfærdsydelser. Forældrene kan ikke vælge at barnet bor f.eks. lidt mere hos far i barndomshjemmet, mens mor finder sig ny lejlighed og får det meste af barnets velfærdsydelser. Det er socialt bedrageri og skaber i sig selv mange familie sager uden grund. Det er forskelsbehandling af familie former.

Påstand 5: Folkeskoleloven
Det bedste for barnet er at følge sine legekammerater fra daginstitutionen ved skolevalg og skilsmisse. Hvis forældrene ikke er enige og mor flytter til anden kommune med bopæl tilhører barnet skoledistriktet hos mor. Det er som et eksempel på forskelsbehandlingen ikke bedst for barnet, når barnet ikke får lov til at gå i skole med de andre børn fra daginstitutionen i trygge omgivelser. Der træffes ikke afgørelser som er individuel og konkret. Mor er i 86% af tilfældene bopælsforælder på niveau med 1980 og det er derfor ikke kønsneutral lovgivning i henhold til gældende domme.

Påstand 6: Lægevalg
Hvis forældrene ikke er enige og ikke bor sammen har barnet læge hos bopælsforælderen. Barnet skal ofte flytte læge ved skilsmisse, selvom det er bedst for barnet at beholde samme læge. Mor er i 86% af tilfældene bopælsforælder på niveau med 1980 og det er derfor ikke kønsneutral lovgivning i henhold til gældende domme.

Påstand 7: Tandlæge
Hvis forældrene bliver skilt skal barnet have tandlæge et andet sted end kammeraterne. Står man med et barn der skal til tandlæge for første gang – skal man som forældre pludselig forklare hvorfor barnet ikke skal til tandlæge sammen med alle kammeraterne i skolen. Barnet oplever her forskelsbehandlingen og utryghed første gang man skal til tandlæge. Som forælder bliver man ofte rystet over det overhovedet sker og lovgivningen. Det bedste for barnet er at beholde samme tandlæge sammen med alle skole og legekammeraterne. Mor er i 86% af tilfældene bopælsforælder på niveau med 1980 og det er derfor ikke kønsneutral lovgivning i henhold til gældende domme.

Påstand 8: Fri proces forhøjelse
Hvis man har bopæl eller cpr-adressen har man en forhøjelse på 41.000 kr. per barn i 2026. Det kan meget vel være far og samværsforælder der tjener mindst og der laves ikke en individuel og konkret vurdering. Da vi bad civilstyrelsen om aktindsigt i fri proces baseret på køn var standard svaret at den data har vi ikke jfr. offentlighedsloven, selvom man kan trække det på 15 min. i cpr-numre. Det er et standardsvar hos myndighederne og nogle kommer med data og andre fastholder svaret, når det går op for dem, det nemt kan udtrækkes. Mor er i 86% af tilfældene bopælsforælder på niveau med 1980 og det er derfor ikke kønsneutral lovgivning i henhold til gældende domme.

Påstand 9: Vejledning om forældremyndighed, bopæl og samvær
Af vejledningen fremgår det at "Skyldsspørgsmålet er ikke afgørende ved højt konflikt niveau". Det er hvad vi betegner "Blankochecken" for det gør at mor / bopælsforælder har interesse i at hæve konfliktniveauet og komme med beskyldninger. Det ved alle familieretsadvokater og der er derfor tale om forskelsbehandling ved varetagelse af klienter, fordi man kender systemet. Hvorfor overhovedet havde en sådan "blankocheck" på dette vigtige område, hvor man ikke vurdere skyldspørgsmålet. Er det bedst for børn? Er det individuel og konkret sagsbehandling?

VOLD I NÆRE RELATIONER

Påstand 10: Serviceloven §109
Da vi foretog stævningen, blev servicelovens stort set straks ændret. Undersøgelser fra Børnerådet, Ligestillingsministeriet og Foreningen Far viser at mødre og fædre oplever stort set lige megen vold, selvom der er forskel på formen. Børn udtaler i dag at mor er mest voldelig. Vi har senest set lov om forældrefremmedgørelse, som den samlede kvindesag i tæt kontakt med hinanden prøvede at forhindre, selvom 16 pct. af skilsmissebørnene mister fuldstændig kontakt til en forælder og samarbejdschikane, uden for en hver tvivl, er en blandt flere vigtige årsager. Det er nemt at udøve samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, når der sker forskelsbehandling og systemet kan misbruges og belønner forkert adfærd uden sanktioner.

Påstand 11: Forældreansvarsloven §29b krisecenter
Der er tale om en standard erklæringer som per automatik udstiller fædre som voldsudøvere. Krisecentrene har aldrig talt med faren og intet kendskab til mors socialfaglige, sundhedsfaglige og strafferetslige historik. Der er tale om private organisationer som har udøvende og dømmende magt. Både TV2 og Foreningen Far har klart dokumenteret at krisecentererklæringer alene ligges til grund for afgørelser. Opholder mor sig på krisecenter med eller uden grund får far og barn ikke samvær og sagen er tabt i forhold til bopæl og lige tid. Den mor som ikke selv har haft sin far, har diagnoser som angst, PTSD, borderline og som meget vel kan have været voldelig mod far tilhører også denne gruppe for her opnår mor den bedste beskyttelse. Der er ingen retssikkerhed for barn og far.

VELFÆRDSYDELSER

Påstand 12: Børnebidragsloven
Påstand 13: Børnetilskudsloven
Påstand 14: Boligstøtte
Påstand 15: Uddannelsestilskud
Påstand 16: SU-loven
Påstand 17: Børnebidragslovens §14 stk. 2: Normalbidrag og højere
Påstand 18: Børnebidragslovens §15 stk. 1: Konfirmation
Påstand 19: Børnebidragslovens §19 stk. 1: Dåb
Påstand 20: Dagtilbudsloven §2 stk. 2: Kommunale klub og andre tilbud – ikke skole men bopælskommune
Påstand 21: Dagtilbudsloven §71 stk. 2: Kommunale klub og andre tilbud – ikke skole men bopælskommune
Påstand 22: Børn og ungeydelse §4 stk. 2: Manglende ligeværdighed, skaber forældrekonflikter og kamp om bopæl og ikke ligeværdigt samvær
Påstand 23: Børn og ungeydelse §4 stk. 10: Børn og unge giver kamp om bopæl og ikke ligeværdigt samvær
Det er alene bopælsforælder der kan få børnebidrag. Mor er i 86% af tilfældene bopælsforælder på niveau med 1980 og det er derfor ikke kønsneutral lovgivning i henhold til gældende domme. Far og samværsforældre kan meget vel tjene mindst og der kan være 7/7 ordning. Far og samværsforælder kan selv i 9/5 eller mindre ordning forsørge barnet mest f.eks. via mobil tlf. og fritidsinteresser. Det er ikke afhængigt af behov, anden forælders indtjening, men alene bopæl/cpr/køn. Det er samme forhold med de øvrige velfærdsydelser for børn, hvoraf nogle er nævnt som eksempler i sagen.

BARSELS OG FÆDREORLOV

Påstand 24: Barselsloven §21: Hvis ikke boet sammen
Påstand 25: Barselsloven §21: Hvis samlivsophør
Far, bedsteforældre, arbejdsgiver m.v. tror far har ret til 50/50% orlov. Men der sker forskelsbehandling af familieformer i direkte modstrid med Europa Kommissionens afgørelse om forældreorlov til begge forældre. Er mor ikke enig bliver forældrene skilt eller far trues med skilsmisse og må afgive sin ikke øremærkede orlov "frivilligt". Hvis far ikke lever sammen med mor, skal der gives samvær i Familieretshuset, som ikke behandler disse sager og orlov, men har en kønsbestemt opfattelse af det bedste for barnet specielt spædbørn i direkte modstrid med forskning, virkeligheden og lovens intentioner. Den eneste gang Foreningen Far har oplevet ligestillingsloven brugt i ministerierne var da Foreningen Far blev tvunget til at pege på en kvinde til barselsudvalget om fædres barsel under ministeransvar af børnenes Statsminister som var beskæftigelsesminister, selvom vi var de eneste der stillede med en far der havde været på barsel.

Der er efter Foreningen Fars opfattelse samlet tale om overtrædelse af:

• Den Europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6, 8 ,14 og 17
• FN børnekonventionen artikel 2, 3 og 7
• Europarådets charter
• Ligestillingsloven (køn og andre former "familieformer")
• Forvaltningsloven (proportionalitetsprincippet, officialprincippet m.v.)
• Straffeloven (medvirken til falske anklager og misinformering)
• Ministeransvarlighedsloven

Man kan ikke påstå man gør det bedste for barnet, hvis forudsætningen er at man forskelsbehandler familieformer, bopæl og samværsforældre samt køn direkte og indirekte. Når alle ikke er lige for loven, kan der ikke træffes individuelle og konkrete afgørelser. Der er heller ikke tale om en kønsneutral lovgivning, når 86% af bopælsforældrene er kvinder i lighed med 1980. Lovgivning og forvaltningen handler ikke om et frit valg jfr. samfundsudviklingen for børn og fædre. Det handler om forskelsbehandling.

5. Hvorfor bør dette ikke prøves som enkeltsager?

De forhold, som vi beskriver, kan ikke isoleres i én børnesag. Derudover vil enkeltstående fædre risikere at skade deres børn mere, da de bliver beskyldt for at hæve konfliktniveauet. Fædrene som oplever den mest markante forskelsbehandling har hverken overskud, tid, energi eller penge til at føre sådanne retssager, når de skal passe på deres børn og familie. Barnet kan nå at blive 18 år før sagen er afsluttet og sagen kan skade barnet i sig selv.

Jeg ønsker i den forbindelse at understrege, at jeg er her for at forklare, hvordan lovgivning og forvaltning virker, og hvorfor det giver konkrete og gentagne retsvirkninger for de fædre, bedsteforældre og forældre af begge køn som vi vejleder.

Reglerne gælder i dag. De anvendes i dag. De har konkrete konsekvenser i dag. Og de kan formentlig bedst prøves ved en sag som denne. Derfor er det min opfattelse, at både undertegnet professionelt og Foreningen Far har en aktuel og væsentlig retlig interesse i, at denne principielle sag realitetsbehandles på det foreliggende grundlag som anmodet.

Foreningen Far er Danmarks ældste og mest erfarne interesseorganisation for børn og fædre. Undertegnet har ledelses og rådgiver ansvar som landsformand, er medlem af rådgivende udvalg for Familieretshuset, rådet for menneskeret, bestyrelser som f.eks. ICSP og PASG forskningsnetværket. Jeg er derudover dansk far med kendskab til lovgivning for kerne-, samværs- og bopælsforældre. Den retslige interesse bør derfor være dækkende.

Foreningen Far og undertegnet har i et årti rakt hånden ud til ministerierne for at samarbejde om gode fælles løsninger der virker for alle. Der sker fortsat forskelsbehandling, fordi der mangler anerkendelse af familie former, fædre og mødre – samt benyttes bopæl og samværsforældre begrebet med velfærdsydelser kun til den ene forælder. Det giver et familieretsligt system som det vi oplever.

Alle skal være lige for loven, så vi kan skabe en succes og sikre det bedste for barnet, forældrenes frie valg og samfundet.