
Ny regering skal træffe beslutning

Foreningen Far har anmodet landsretten om at tage stilling til den principielle stævning som er foretaget af den danske stat på vegne af børn, fædre og ligeværdige forældre i dansk familie lovgivning og forvaltning.
Sagen handler grundlæggende om, at alle børn og forældre skal være lige for loven – uanset familie former, bopæls- eller samværsstatus og køn.
Sagen rejser principielle spørgsmål om ligestilling mellem forældre, forskelsbehandling mellem bopæls- og samværsforældre samt adgang til domstolsprøvelse for foreninger af strukturelle problemer i lovgivning og forvaltning. Stævningen har betydning for et meget stort antal børn og familier i Danmark, fordi en række rettigheder og velfærdsydelser i dag er knyttet til barnets registrerede bopæl.
Nu bliver det i høj grad op til en ny regering at beslutte, hvilken vej Danmark skal gå og om man fortsat ønsker at holde hånden over familieretshuset. Vil man fortsætte de nuværende tilstande i det familieretlige system – hvor der efter vores opfattelse sker grove overtrædelser af menneskeretten over for børn og fædre såvel som forældre og familier som helhed?
Eller ønsker man at løse problemerne positivt i fællesskab og sikre en moderne familie lovgivning og forvaltning, hvor alle børn og forældre er lige for loven og grundlæggende menneskeret overholdes for børn og fædre?
En ny regering må også tage stilling til, om den vil påtage sig det juridiske ansvar, som kan vise sig at være særdeles alvorligt og underlagt ministeransvarlighedsloven, hvis de nuværende forhold og den nuværende lovgivning fortsætter.
Samtidig må man beslutte, om man fortsat vil holde hånden over Kammeradvokatens forsøg på teknisk at forhindre en retssag på 3. år, frem for at få de grundlæggende spørgsmål prøvet ved domstolene.
Senest har argumentationen fra Kammeradvokaten ved en dansk domstol været, at ministeren og ministeriet ikke vidste, hvad man skulle gøre for at sikre alle var lige for loven. Ja det sagde Kammeradvokaten faktisk og er ført til retsbogen.
Kammeradvokaten fremførte endda som argument, at en frivillig organisation som Foreningen Far måtte fortælle myndighederne, hvordan alle borgere skal være lige for loven – samtidig med at Kammeradvokaten ikke havde opdaget det faktisk er sket flere gange siden 2017. Kammeradvokaten havde simpelthen ikke læst sagen, men havde mere travlt med at få Statsministeriet og Socialministeriet udskrevet af sagen efter devisen benægt, benægt, benægt. Selvom det handler om børns sundhed og Danmarks fremtid.
En reel mulighed er, at en ny regering efter Folketingsvalget får stoppet sagen ved at anerkende at alle skal være lige for loven og det også gælder familie lovgivningen og forvaltningen i det familieretslige system. Det kan bestemt betyde lukning af Familieretshuset og at der placeres et juridisk ansvar hos de ledere og myndigheder, der har medvirket til et system, som efter vores opfattelse har udviklet sig til et regulært menneskeretsligt overgreb på børn og forældre, der ikke længere kan bortforklares selvom man prøver.
Foreningen Far har gennem hele forløbet rakt hånden ud til dialog og samarbejde om en moderne familie lovgivning med fokus på forebyggelse, ligestilling og kvalitet, så børn ikke havner i unødige konflikter mellem forældre og alle mennesker behandles ordentligt og korrekt baseret på forældrekompetencer og adfærd, i stedet for bopæls- og samværsopdeling og køn.
Foreningen Far står fortsat klar til at finde positive løsninger for børn og forældre i Danmark.
