Menneskerettighedsdomstolen har skærpet statens ansvar for at beskytte børn og fædre samt familielivet.

En række afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fastslår, at staten har en aktiv menneskeretlig pligt til at beskytte relationen mellem børn og forældre uafhængigt af køn. Dommene viser, at passivitet, langsomme processer, manglende håndhævelse af samvær, forskelsbehandling og utilstrækkelig beskyttelse af familielivet kan udgøre brud på den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til familieliv.

Menneskerettighedsdomstolen understreger i flere afgørelser, at retten til familieliv skal være reel og praktisk – ikke blot teoretisk. Myndighederne skal handle hurtigt og effektivt, når relationen mellem barn og forælder er truet, fordi tiden i sig selv kan ødelægge kontakten permanent.

Domstolen lægger samtidig vægt på, at staten har en positiv forpligtelse til aktivt at beskytte relationen mellem børn og begge forældre. Det betyder i praksis at både Familieretshuset, kommuner og ministerier skal handle, i stedet for at ignorere og bortforklare systematiske fejl og mønstre. Det gælder ligeledes i forhold til børn og fædre ved skilsmisser, som i dag er den største eller en af de største ligestillingsudfordringer i Danmark målt repræsentativt i befolkningen. Staten skal sikre at alle er lige for loven.

Den principielle danske menneskerettighedssag som føres på vegne af børn og fædre samt alle forældre uanset køn er blevet registreret ved menneskerettighedsdomstolen, men er i første omgang sendt retur til behandling ved de danske domstole. 

Nedenfor følger centrale afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om samvær, familieliv og statens menneskeretslige ansvar.

1. Mincheva mod Bulgarien
EMD kritiserede Bulgarien for ikke at have handlet hurtigt og effektivt nok for at sikre kontakt mellem mor og barn. Domstolen understregede, at tid spiller en afgørende rolle i familieretlige sager, fordi relationer kan forsvinde permanent. Staten kan derfor ikke nøjes med passive eller formelle tiltag, men skal aktivt understøtte genopbygning af relationen mellem barn og forælder.
Link: https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-100273

2. Zavridou mod Cypern
Domstolen fastslog, at Cypern ikke gjorde tilstrækkeligt for at gennemføre samvær mellem barn og far. EMD understregede, at nationale myndigheder skal anvende alle rimelige midler for at beskytte familielivet. Manglende håndhævelse af samvær kan i sig selv udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8.
Link: https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-236179

3. Pisică mod Moldova
EMD fandt, at Moldova havde svigtet deres pligt til effektivt at sikre kontakt mellem barn og far. Trods eksisterende afgørelser blev samværet ikke gennemført i praksis. Dommen understreger, at retten til familieliv skal være reel og effektiv – ikke blot teoretisk.
Link: https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-173996

4. L.D. og P.K. mod Bulgarien
Sagen handlede om Bulgariens manglende beskyttelse af familierelationen mellem barn og far. EMD fastslog, at staten skal handle aktivt ved tegn på samværssabotage eller relationel nedbrydning. Dommen understreger, at barnets bedste som udgangspunkt omfatter kontakt til begge forældre.
Link: https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-169695

5. K.B. m.fl. mod Kroatien
EMD kritiserede Kroatien for ineffektive og langsomme processer, som medførte tab af relationen mellem barn og forælder. Domstolen fastslog, at staten har ansvar for, at familieretlige afgørelser faktisk bliver gennemført. Manglende effektivitet kan føre til menneskerettighedskrænkelser.
Link: https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-172077

6. Ónodi mod Ungarn
Domstolen fandt, at Ungarn ikke havde gjort nok for at beskytte relationen mellem barn og far. EMD fremhævede, at myndighederne skal anvende alle relevante og nødvendige skridt for at sikre fortsat kontakt. Passivitet fra statens side kan være uforenelig med artikel 8.
Link: https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-173800

7. Foreningen Far mod Danmark
Registreret sag nr. 29332/25. Sagen anlagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og vedrører forskelsbehandling af familieformer, bopæl/samværsforældre samt køn. Klagen omhandler blandt andet, at staten gennem foreløbig tre år har forsinket en materiel prøvelse af centrale menneskeretslige spørgsmål om børn og fædres ret til familieliv i Danmark.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har besluttet, at sagen først skal færdigbehandles ved de nationale domstole, før Domstolen eventuelt vil tage stilling til sagens materielle menneskeretslige spørgsmål.

Såfremt Danmark ved en realitetsbehandling dømmes for systematiske og langvarige krænkelser af børn og fædres ret til familieliv efter EMRK-artikel 8, kan sagen få betydelige retspolitiske og forfatningsmæssige konsekvenser. Flere vurderer, at et eventuelt ansvar kan udvikle sig til en af de mest alvorlige menneskeretslige sager mod den danske stat i nyere tid – potentielt med større principiel rækkevidde end både Mink-sagen og Instrukskommissionens/Støjberg-sagen, fordi sagen vedrører fundamentale menneskerettigheder for børn og familier gennem en længere årrække og det fundamentale spørgsmål om alle er lige for loven.

Den samlede praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser en tydelig europæisk udvikling: Staten kan blive ansvarlig for menneskerettighedskrænkelser, hvis myndighederne ikke effektivt beskytter relationen mellem børn og forældre. Dommene rejser derfor væsentlige spørgsmål om, hvorvidt gældende dansk og nordisk praksis i tilstrækkelig grad lever op til kravene efter EMRK artikel 8.