Ligeværdighed 2025
Analyse af køn, magt og offentlige tilskud. Lever den statslige støtte op til ligestillingslovens krav om, at begge køn skal have lige muligheder for støtte og repræsentation.
I Danmark har kvinde- og mandepolitiske organisationer siden 1970'erne modtaget støtte fra staten til arbejde med børn, ligestilling, vold i nære relationer og socialt udsatte grupper.
Flere analyser har dog peget på, at fordelingen af midler historisk set har været kønsasymmetrisk, hvor størstedelen af midlerne er gået til kvindeorganisationer og kvindekrisecentre.
Dette har rejst spørgsmål om, hvorvidt systemet stadig lever op til ligestillingslovens krav om, at begge køn skal have lige muligheder for støtte og repræsentation.
Skæv fordeling skaber skæv virkelighed
Det er relevant at kigge på i hvilket omfang påvirker politiske og økonomiske netværk den faktiske ligestilling i Danmark, og hvordan sikres gennemsigtighed og balance i offentlige støtteordninger?
De nyeste regnskabstal viser markante forskelle i den offentlige støtte til civilsamfundets organisationer. Hvor store, kvindedominerede aktører som KVINFO, Mødrehjælpen og Børns Vilkår samlet har modtaget over 800 millioner kroner siden 2015, har Foreningen Far kun modtaget ca. 2,5 millioner kroner – svarende til 0,94 % af gennemsnittet.
Hertil kommer udgifterne til specielt danske krisecentre som samlet i perioden 2015–2025 udgør ca. 5,9 mia. kr. i offentlige (kommunale) udgifter. Udgifterne er fordoblet fra ca. 390 mio. kr. i 2015 til over 600 mio. kr. i 2024-2025.
Denne forskel er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men om repræsentation, data og politisk balance. Når midlerne koncentreres i få miljøer, får de også flere ressourcer til at indsamle statistik, mødes med politikere og påvirke medier og lovgivning. Dermed risikerer lovgivningen at afspejle én kønsvinkel frem for en helhedsforståelse af samfundets udfordringer.
- Hvad sker der når mor er voldelig mod børn og fædre, hvor fædrene opsøger Foreningen Far i stedet for kvindesagens tilbud og der er ikke er midler til hjælp?
- Hvor megen partnervold kan vi forebygge via ligeværdigheden og bedre statslig støtte?
- Hvordan undgår vi at sende flest mulige forældre ind i alvorlige risikogrupper?
- Hvor mange fædre begår selvmord pga. manglende retssikkerhed, mistet kontakt og falske anklager? hvor er undersøgelserne af det i Danmark.
Offentlige midler og kontrol
Socialstyrelsen administrerer årligt tilskudspuljer på flere milliarder kroner til sociale indsatser.
Allerede i 2012-2016 rejste Statsrevisionen og Foreningen Far alvorlige bekymringer for manglende gennemsigtighed i støtteordningerne. Undersøgelser viste, at omkring 5,8 milliarder kroner årligt blev fordelt gennem hundredvis af hemmelige puljer under Social-, Ligestillings- og Kulturministeriet.
Den såkaldte Britta Nielsen-sag (2018) afslørede, hvor alvorligt kontrolsystemet svigtede, da midler blev misbrugt og kanaliseret uden tilstrækkeligt tilsyn. Hun blev i februar 2020 idømt 6 år og 6 måneders fængsel for svindel for omkring 117 millioner kr. mod Socialstyrelsen.
Senere rapporter viser, at tilskudssystemet fortsat mangler ensartede kriterier, kønsneutral dokumentation og uafhængig kontrol.
Der er derfor behov for:
- Offentlig registrering af alle tilskud og samarbejder
- Gennemsigtige kriterier for tildeling
- Uafhængige evalueringer af resultater
- Systematisk kontrol af ligeværdigheden i statens støtte
Retorik og magt
Flere eksperter peger på, at visse statsstøttede organisationer anvender en ensidig forståelse af voldsbegrebet, hvor mænd oftest omtales som potentielle udøvere, og kvinder som ofre.
Det forstærkes af kampagner, hvor offentlige midler bruges til kønsspecifik kommunikation uden samtidig fokus på drenge, fædre og mænd i krise.
Denne retorik risikerer at skabe social stigmatisering og påvirke myndigheders vurderinger i familieretlige sager – hvor fædre i forvejen oplever, at de mødes med mistillid. Det strider mod grundlæggende principper om lighed for loven og barnets ret til begge forældre.
Demokrati og gennemsigtighed
I et demokrati er det legitimt, at civilsamfundet søger politisk indflydelse. Men når økonomisk støtte, rådgivning og retspolitisk magt samles i få netværk uden uafhængig kontrol, opstår der risiko for institutionel ubalance.
Magt, midler og meningsdannelse bliver koncentreret omkring bestemte miljøer, hvilket svækker den demokratiske pluralisme og retsstatens legitimitet.
Foreningen Far anbefaler Regeringen og Folketinget:
- At sikre kønsneutral fordeling af midler og lige adgang til ansøgning, også på finansloven.
- At etablerer offentlig registrering af alle tilskud og deres resultater.
- At gennemfører uafhængige evalueringer af organisationers indsats og kampagner.
- At indfører kontrol for kønsmæssig og faglig ligeværdighed.
Formålet er ikke at reducere støtten til nogen, men at sikre lige vilkår og reel ligestilling i praksis samt det bedste for børnene og alle borgere.
Læs også: