Folketingsvalget 2026

Hvad er vigtigst for fædre og børn ved folketingsvalget? – og hvordan står partierne. For fædre og børn i Danmark er folketingsvalget ikke kun et spørgsmål om økonomi, klima eller skat. Det handler i høj grad om noget langt mere grundlæggende: at alle er lige for loven, retten til deres børn, ligestilling i familie lovgivningen og forvaltningen samt reel retssikkerhed.

Denne artikel gennemgår de vigtigste temaer – og giver en vurdering af, hvordan de forskellige partier typisk placerer sig.

Ligestilling i familielovgivningen
Det mest centrale spørgsmål er, om begge forældre reelt behandles lige.

Mange fædre og børn oplever i dag:

• at barnets ret til begge forældre ikke er sikret i praksis
• at der mangler ligeværdighed ved skilsmisse
• at ligedeling ikke er normen, selvom menneskeretten siger den skal være det

Ønsket er derfor ofte, at ligeværdigt forældreskab (fx 7/7) bliver udgangspunktet.

Vurdering af partier:

• Dansk Folkeparti: Har markeret sig markant med forslag om 7/7 som udgangspunkt
• Liberal Alliance: Har markeret sig markant med forslag om 7/7 som udgangspunkt, men taler imod fædreorlov 
• Borgernes parti: Har markeret sig markant med lukning af Familieretshuset
• Danmarksdemokraterne: Må forventes at markere sig ved at stille ledere til ansvar som del af blå blok 
• Konservative / Venstre: Er åbne for forbedringer, men mangler at handle på det
• Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten: Har haft muligheden, men ikke fokus på ligedeling når det handler om fædre og børn
• Radikale / Alternativet: Har fokus på ligestilling generelt
  
  

Retssikkerhed i familieretlige sager
Et andet afgørende tema er retssikkerhed.

Mange oplever:

• lange og uigennemsigtige forløb
• begrænset adgang til domstolsprøvelse
• afgørelser uden tilstrækkelig dokumentation

Vurdering af partier:

• Dansk Folkeparti: Har i kraftigt kritiseret systemet
• Liberal Alliance: Stærk profil på borgerens retssikkerhed over for systemet
• Konservative: Fokus på retssikkerhed og ordentlig sagsbehandling, men vil de lukke Familieretshuset om nødvendigt
• Radikale / Enhedslisten: Støtter retssikkerhed, men ofte i bredere menneskerettighedsperspektiv
• Regeringspartier (S, V, M): Fokus på justeringer som ikke virker frem for grundlæggende ændringer
• Borgernes parti: Har markeret sig markant på området med krav om forbedringer
• Danmarksdemokraterne: Har markeret sig som en del af blå blok

Menneskerettigheder i praksis
Danmark er bundet af internationale konventioner, men mange fædre oplever, at retten til familieliv ikke altid håndhæves effektivt.

Vurdering af partier:

• Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet: Har klarest fokus på internationale menneskerettigheder
• Liberal Alliance / Konservative: Fokus på retssikkerhed, men mindre på internationale konventioner
• Socialdemokratiet / Venstre / Moderaterne: Mere pragmatisk tilgang
• Danmarksdemokraterne og Borgernes parti: Har markeret sig som en del af blå blok og må forventes at støtte en positiv forandring samt stille ansvarlige til regnskab

Statens magt og Kammeradvokaten
For fædre, der ønsker at der føres principielle sager mod myndigheder, er balancen mellem borger og stat afgørende.

Kritikpunkter er:

• statens ressourcer vs. borgerens
• brug af juridiske processer til at forsinke sager
• begrænset adgang til reel prøvelse

Vurdering af partier:

• Dansk Folkeparti: Har i enkelte sager været meget kritisk
• Liberal Alliance: Mest konsekvent kritisk over for statens magt
• Enhedslisten: Også kritisk, fra en anden vinkel
• Regeringspartier: Forsvarer typisk eksisterende system og gør ikke det nødvendige
• Borgernes parti: Har direkte krævet Familieretshuset lukket
• Danmarksdemokraterne: Må forventes at medvirke til at ansvarlige stilles til ansvar, hvilket vil sende et klart signal

En ny regering står overfor et afgørende valg
Uanset valgresultatet vil en ny regering stå overfor et principielt og politisk vigtigt valg:

Vil man videreføre en linje, hvor staten aktivt forsøger at begrænse eller teknisk vanskeliggøre, at principielle sager – herunder om børns og fædres rettigheder – prøves ved domstolene?

Eller vil man vælge en tilgang, hvor der åbnes for reel prøvelse og en fælles politisk indsats for at sikre, at lovgivning og praksis er i overensstemmelse med menneskerettigheder, ligebehandling og grundlæggende retssikkerhed?

Debatten handler ikke kun om jura, men også om politisk ansvar. Spørgsmålet er, om en kommende regering vil:

• påtage sig og videreføre tidligere praksis
• ændre kurs og sikre adgang til principielle retssager
• eller fastholde en linje, som kritikere beskriver som præget af afvisning af problemer

For mange familier er dette ikke en abstrakt diskussion, men en konkret virkelighed, der påvirker børn, fædre, bedsteforældre og relationer i hverdagen.

Den vigtigste forskel mellem partier er ikke, hvad de siger – men hvad de har gjort.

• Nogle har fremsat konkrete forslag om ligedeling
• andre taler om forbedringer uden konkrete ændringer
• regeringspartierne har prioriteret andre ting og undladt at sikre alle er lige for loven

Samlet vurdering
Hvis man ser samlet på:

• ligestilling i familieret
• retssikkerhed
• mulighed for at udfordre systemet

tegner der sig et mønster:

• Dansk Folkeparti: Relevant på familieret og har udmærket sig ved 7/7, forældrefremmedgørelse og nødvendig kritik af Familieretshuset
• Liberal Alliance: Tættest på en samlet dagsorden om ligestilling, retssikkerhed og systemkritik, men modstander af øremærket orlov
• Venstre: Har kandidater der har vist sig at skabe forandring og ligestillet lovgivning, men ny partileder kan være tilbageskridt for nødvendige forandringer 
• Konservative: Normalt stærk på retssikkerhed
• Radikale / Enhedslisten: Normalt stærke på menneskerettigheder
• Alternativet: Har udmærket sig på området for forvaltningsdomstol og opgør med fortidens kultur og manglende ansvarlighed
• Socialdemokratiet, Moderaterne: Har haft regeringsansvar, men driver sjældent større ændringer selvom de er nødvendige på det familieretslige område
• Borgernes parti og Danmarksdemokraterne: Er karakteriseret ved konkret og nødvendig handling

Mulige kandidater

• Mette Thiesen (O) – Mest konkret på ændringer af Familieretshuset og 7/7 samt retssikkerhed
• Katrine Daugaard (I) – Tydelig fortaler for 7/7 og ligedeling mellem forældre
• Lars Boje Mathiesen – Stærk på princippet om "lige for loven" og lukning af Familieretshuset
• Torsten Gejl (Å) – Arbejder for forvaltningsdomstol og styrket kontrol med myndigheder
• Marie Bjerre (V) – Tidl. ligestillingsminister med gennemførte lovændringer
• Marlene Ambo-Rasmussen (V) – Tidl. familieordfører fra Venstre med bred familiepolitisk erfaring

Konklusion
For fædre og børn handler folketingsvalget i høj grad om tre ting:

• At alle er lige for loven
• At opleve et system, som er åbent, ansvarligt og overholder barnets ret til begge sine forældre
• At der er tale om retssikkerhed med fokus på det bedste for barnet og hele familien
  

Valget handler ikke om tom politik – men om hvilken retning retssamfundet skal bevæge sig i for alle børn og forældre i Danmark. Din stemme er vigtig og personlig.