Fattigdom blandt fædre
Fattigdom blandt fædre i Danmark er stærkt undervurderet. En analyse foretaget af Foreningen Far med data fra Danmarks Statistik viser, at den officielle statistik ikke opgør, hvor mange fædre som lever under fattigdomsgrænsen i Danmark.
Årsagen er, at statistikken primært registrerer fattigdom på husstands niveau, ikke på forældrerolle. Forholdet er blevet bekræftet af Danmarks Statistik og sætter politiske kampagner fra mødrehjælpen, kvindesagen og trygfonden i et helt nyt lys.
Det betyder, at fædre uden bopæl – de såkaldte samværsfædre – statistisk registreres som enlige mænd uden børn, selvom de har børn og økonomiske forpligtelser i forhold til f.eks. forsørgelse, samvær, transport, manglende velfærdsydelser for børn og familieretslige sager med lavere grænse for fri proces.
Resultatet er, at fattigdom blandt fædre i praksis kan forventes at være betydeligt større end de officielle tal viser og ingen kender tallet. Vi taler kun om mødrene.
Officiel fattigdomsstatistik er misvisende
Danmarks Statistik opgør relativ fattigdom via indkomststatistikken (bl.a. tabeller i IFOR-serien i Statistikbanken). Relativ fattigdom defineres typisk som personer med en disponibel indkomst under ca. 50 % af medianindkomsten.
I de officielle opgørelser fremgår:
ca. 213.900 personer lever i relativ fattigdom i Danmark
blandt familietyper er enlige forsørgere en af de mest økonomisk udsatte grupper
Men statistikken kan kun identificere enlige fædre med bopæl, ikke fædre uden bopæl.
Estimat over fædre i fattigdom
Ved at kombinere tal fra Danmarks Statistik om familietyper og relativ fattigdom kan der opstilles et forsigtigt estimat.
Tallene viser, at kun en mindre del af fædre registreres i fattigdomsstatistikken, fordi langt de fleste fædre efter et samlivsbrud ikke registreres som forsørgere i statistikken.
Statistisk blind vinkel
Problemet skyldes, at dansk indkomststatistik er bygget op omkring husstande. Når børn ikke bor hos far, registreres hans økonomi uden relation til forældrerollen.
Det betyder, at statistikken ikke viser:
- Udgifter til samvær
- Ekstra forsørgelse, mobil telefoner og fritidsinteresser
- Transportudgifterne
- Ekstra boligudgifter
- Familieretslige sager uden fri proces
Dermed kan økonomiske udfordringer for mange fædre efter samlivsbrud være usynlige i den officielle statistik. Endnu et eksempel på den hverdagsdiskrimination som sker af fædre og børn.
Behov for bedre statistik
Hvis man ønsker et retvisende billede af økonomien for forældre, vil det kræve nye statistiske opgørelser, hvor man måler økonomi for både bopælsforældre, samværsforældre og ved delt forældreskab.
Uden sådanne opgørelser risikerer en betydelig gruppe fædre at være usynlige i fattigdomstatistiken, selvom de reelt kan have en presset økonomi og langt større fattigdom end mødre.
Kilder:
Danmarks Statistik – indkomststatistik og relativ fattigdom (Statistikbanken IFOR-serien og INDKP-tabeller).