Bliv frivillig i 2026

29-12-2025

Foreningen Far har haft over 12 millioner visninger og nået omkring 1 million danskere det seneste år. Vi gør en forskel for børn og familier hver dag – men vi har brug for flere frivillige og støttemedlemmer. Vi modtager stort set ingen statslig støtte, så din indsats betyder alt.

Vil du være med til at støtte og vejlede om fælles forældreskab, hjælpe børn til kontakt med begge forældre, bekæmpe uligheder i familie lovgivningen og praksis samt støtte børn og fædre i svære situationer med fokus på barnet?

Hør vores podcast med Esben om det at være frivillig – og få aflivet alle fordommene. Hos Foreningen Far bliver du en del af noget større og en ordentlig, professionel samt seriøs børneorganisation, der tager ansvar.

Foreningen Far arbejder altid for barnets bedste, for hele familien og for at alle skal være lige for loven i Danmark. Vi har brug for dig som frivillig og støttemedlem.

Vi har en lang række spændende områder, hvor der er brug for flere frivillige i 2026. Så overvej muligheden og kig nærmere på vores frivilligbørs. Du ansøger online om du er mand eller kvinde - og bliver en del af Danmarks nok mest ligeværdige børneorganisation.

FRIVILLIGBØRS 2026

1. Rådgivning

  • Bliv rådgiver (online og lokale centre)
  • Lokal informering
  • Gruppefacilitator lokalt

2. Medlemsservice

  • Henvendelser fra medlemmer
  • Medlemstilbud (superliga billetter, biograftilbud og meget andet)
  • Medlemsblad

3. Fundraising

  • Socialkompas (oprettelse og opdatering i alle kommuner)
  • Kampagner og Goodiebags
  • Fundraising overfor udvalgte målgrupper
  • Partnerskaber

4. Sociale medier

  • SoMe profiler og Google Adwords
  • SEO optimering
  • Fotograf
  • Podcast
  • Videostreaming

5. Forskning og statistik

  • Forældreundersøgelser
  • Samling af forskning
  • Nøgletalsrapport

6. Retshjælp

  • Bisiddere i hele landet (dagtimerne)
  • Vækstpilot (Er du ledig socialrådgiver eller jurist, 25 timer lønnet)

7. Politik

  • Nyhedsredaktion
  • Debatindlæg til medierne
  • Politiske møder og informering

For at være frivillig hos Foreningen Far skal du på fornuftig vis være afklaret med egne familie sager og have ren straffeattest.