Forskelsbehandles børn og fædre

Til Rigspolitiet og danske politikredse

Dette åbne brev rejser bekymring for retssikkerhed, ligebehandling og børns trivsel i Danmark. Spørgsmålet er enkelt, men konsekvenserne er dybt alvorlige:

Forskelsbehandler politiet børn og fædre i familieretslige konflikter?

Omkring 16 pct. af danske skilsmissebørn mister fuldstændig kontakt til en forælder – primært far. Langt flere mister væsentlig kontakt. Det er ikke enkeltstående tilfælde, men et systemisk mønster med store menneskelige, juridiske og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Politiet har historisk været oplevet som det stærkeste retssikkerhedsled på området. Netop derfor finder Foreningen Far det afgørende at reagere, hvis der er tegn på ændringer i praksis eller ensidig påvirkning.

Foreningen Far har identificeret og oplever aktuelt en række konkrete mønstre, som kræver handling og en fælles indsats.

1. Afspejles virkeligheden i politiets statistikker?

Første kontrol hos politiet og i de enkelte politikredse er, om politiets statistikker viser ligeværdig fordeling på det familieretslige område, f.eks. vold mellem fædre og mødre eller forældres vold mod børn. Hvis dette ikke er tilfældet, indikerer det en systematisk skævhed, som bør undersøges.

Repræsentative studier og undersøgelser viser i dag, at mænd og kvinder udsættes for vold i nogenlunde samme omfang – herunder psykisk, fysisk og økonomisk vold.

Undersøgelser fra Børnerådet viser samtidig, at vold mod børn ikke er ensidigt kønsbestemt, og at mødre i flere sammenhænge fremstår som større udøvere af vold i hjemmet.

Der bør fremadrettet derudover ske registrering af offentlig vold (f.eks. forskelsbehandling, ulovlige anbringelser m.v.) og forældrefremmedgørelse, som rammer markant flere fædre end mødre i Danmark.

Hvis politiets registreringer ikke afspejler dette, opstår der et centralt spørgsmål: Registreres og behandles sager ens – eller sker der en systematisk skævhed? sker der forskelsbehandling?

2. Systemisk misbrug af uprøvede voldspåstande

Aktindsigt hos Familieretshuset viser, at over en tredjedel af alle ansøgere i familieretslige sager oplyser, at der sker psykisk vold, fordi man ved alle henvendelser skal svare på et spørgsmål, de færreste forældre forstår. Det er kendt viden, men ingen handler.

Aktindsigt fra Familieretshuset viser, at kun en meget lille del af sager med påstande om psykisk vold er politianmeldt eller underrettet. Alligevel får disse påstande afgørende betydning i familieretslige sager, hvor de:
• kategoriseres som alvorlige §7-sager med risiko
• medfører lange sagsforløb
• fører til tab af bopæl, lige tid og kontakt – oftest for fædre
• der iværksættes omfattende undersøgelser
• midlertidige afgørelser bliver reelt permanente

Konsekvensen er, at påstande uden strafferetlig prøvelse får retsvirkning som dokumenterede forhold.

Situationen fremgår helt forkert efter at Foreningen Far aktuelt har konstateret, at forskere, som har udarbejdet spørgeskemaerne, samtidig tjener penge på bl.a. lovbestemte SES-samarbejdskurser mellem forældre, og at disse har været lovbestemte. Hverken Socialministeriet eller Familieretshuset har handlet på gentagne henvendelser om forholdet.
Konsekvensen er alvorlig, ude af proportioner og i modstrid med officialprincippet, når børn på dette grundlag mister omfattende kontakt til særligt fædre systematisk uden retlig prøvelse, sund fornuft eller barnets bedste.

3. Standard krisecentererklæringer anvendes uden kontradiktion – og udløser offentlige tilskud

Foreningen Far gør fortsat opmærksom på systematisk anvendelse af standardiserede krisecentererklæringer, hvor fædre per automatik fremstilles som voldsudøvere:
• uden at far høres
• uden adgang til helbreds-, social- eller straffe oplysninger om begge parter
• uden konkret bevisførelse

Disse erklæringer anvendes efterfølgende til:
• afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær
• at opnå kommunale tilskud og støtteforløb

Konsekvensen er, at der opstår både et retssikkerhedsproblem og et økonomisk incitament, som kan påvirke sagsforløb for børn. Dette bør efter vores opfattelse undersøges nærmere og grundigt – herunder om der kan være tale om:
• systematisk brug af urigtige erklæringer
• uberettiget brug af offentlige midler
• forhold med mulig strafferetlig relevans

4. Skæv statslig finansiering og påvirkning af praksis

Årsrapporter viser, at organisationer for kvinder, børn og mødre modtager markant flere offentlige midler end organisationer, der arbejder med fædre og børn.
Konsekvensen er konkret:
• langt flere kampagner for kvinder og mødre i offentligheden
• større adgang til myndigheder
• større indflydelse på uddannelse, praksis, lovforslag og statistiske opgørelser

Dette kan påvirke politiets arbejde – direkte eller indirekte.
I forbindelse med nationale indsatser som "Lev uden vold", som benyttes af politiet, er der konkret rejst bekymring om:
• at udbudsprocesser reelt kun har haft én faglig leverandør
• at alternative faglige perspektiver ikke er inddraget
• at Foreningen Far og tilsvarende aktører med langt de fleste voldsramte fædre og børn reelt er holdt udenfor

Der er samtidig dokumenteret udfordringer med transparens i offentlige puljer, herunder optil 5 milliarder kr. om året i hemmelige puljer i årtier fordelt uden tilstrækkelig kontrol, som blandt andet afdækket i forbindelse med Britta Nielsen-sagen.

Selvom kun en mindre del af midlerne (110 mio. kr. i Britta Nielsen sagen) er blevet genstand for strafferetlig behandling, rejser det spørgsmål om kontrol, ansvar og anvendelse af offentlige midler, samt risiko for påvirkning af myndigheder gennem kampagner og interesse varetagelse.
Konsekvensen kan bl.a. være, at politiets uddannelse og faglige grundlag og statistik kan blive ensidigt, hvilket er uforeneligt med kravet om objektiv og lige behandling.

5. Fædreorlov, forældrefremmedgørelse og brug af tilhold

Den nye lovgivning om fædreorlov og forældrefremmedgørelse burde skabe balance, men der er aktuelt en bekymring for:
• der er en begyndende stigende brug af tilhold i familieretslige konflikter uden proportionalitet eller fyldestgørende undersøgelse f.eks. om begge forældres forhold, diagnoser, misbrug m.v. kønsneutralt
• manglende vurdering af, hvem der reelt skaber konflikten og hvad der er bedst for barnet

International erfaring viser, at forkert og udvidet brug af f.eks. tilhold og ukorrekte påstande kan bruges strategisk til at afskære forældre fra barnet og beskytte den forkerte forælder. Politiet må derfor være særligt opmærksomt på denne sagstype – både misbrug og berettigede sager.

Alle har interesse i at alvorlige børnesager behandles korrekt og kønsneutralt. Foreningen Far oplever ikke at det sker og at der kan ske en forværring, hvis bl.a. politiet ikke er opmærksomme.

Vores samlede bekymring
Når uprøvede påstande, økonomiske incitamenter og ensidig påvirkning kombineres, opstår en reel risiko for:

• Forskelsbehandling
• systematiske fejl baseret på påvirkning
• brud på grundlæggende retssikkerhed

Vi opfordrer derfor til:

• en gennemgang af politiets praksis og statistik på området
• fokus på ensartet behandling af voldssager uanset køn
• styrket uddannelse i familiedynamik og forældrefremmedgørelse
• vurdering af brugen af standarderklæringer og deres retsvirkning
• dialog med alle relevante aktører – også dem uden statslig finansiering
• øget fokus og uddannelse i vold mod børn og fædre

Foreningen Far ønsker dialog og samarbejde med politiet. Samtidig må det stå klart, at hvis der foreligger forhold som indebærer:

• urigtige oplysninger
• uberettiget opnåelse af offentlige midler
• systematisk vildledning af myndigheder
• Ledelsesmæssige svigt og manglende indsats

så bør disse forhold i overensstemmelse med gældende ret vurderes strafferetsligt og om nødvendigt danne grundlag for anmeldelse.

• Børn har ret til begge forældre
• Borgere har ret til ligebehandling
• Politiet har en nøglerolle i at sikre begge dele

Foreningen Far anmoder om et møde med Rigspolitiet og relevante politikredse med henblik på gennemgang af dokumentation og drøftelse af mulige tiltag, herunder politiets landsdækkende uddannelse.

Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far