Af Claes Ludvigsen.

Fra Medlemsbladet "Forældreansvar" nr. 4 2009

"Barnet befinder sig i et konfliktfelt mellem forældrene......Derfor kan samværet ikke udvides......" Sådanne argumenter læser vores rådsøgende i stigende grad.

Sammen med "barnet bor hos" er "konflikt" blevet en meget almindelig vending i statsforvaltningens og domstolenes afgørelser om samvær, bopæl og forældremyndighed. Står der "konflikt" i afgørelsen, er det ofte sandsynligt at far kommer til at se meget lidt til sit barn.

Også i den såkaldte evaluering af forældreansvarsloven, som Familiestyrelsen har igangsat sammen med Socialforforskningsinstituttet, spiller konfliktbegrebet en stor rolle. Det viser spørgeskemaer, som flere af vores medlemmer har fået.

Vi synes i Foreningen Far, at både afgørelser og oplægget til evaluering burde være fulde af de ord, som det politiske forlig om forældreansvarsloven fra slutningen af 2006 indeholdt: For eksempel: "barnets ret til begge sine forældre", "barnets perspektiv", "samværschikane skal imødegås" eller "forældrene har et fælles ansvar". Men sådan er det ikke gået.

Den sparsomme statistik, der findes om delte familier, viser, at 88 % af skilsmissebørnene bor hos mor, og af de børn, der i løbet af året er flyttet til enten far eller mor, er de 81 % flyttet til mor.

Undgå "konflikt"

For mange af vores rådsøgende samværsforældre gælder det derfor om at undgå, at etiketten "konflikt" kan sættes på deres sag - for så er deres børn og de ofte dårligt stillet.

Det er vigtigt at undgå at optrappe uenighed, så den bliver til skænderi og udokumenterede personlige beskyldninger. Fokuser på barnet, barnets fremtid, barnets bedste og barnets ret til begge forældre i stedet for at mundhugges om ligegyldigheder.

Rådsøgende, der oplever meget grove beskyldninger, f.eks. om misbrug, vold eller lignende, er ofte og naturligt nok blevet vrede. Men det er en fordel roligt at beklage, at en anden ser sådan på sagerne og eventuelt bede om dokumentation.

Man kan også spørge myndighedspersoner i statsforvaltninger og domstole om de tillægger fremsatte beskyldninger betydning. Svarer de nej, kan man komme videre. Fortsætter udokumenterede og forkerte beskyldninger kan man stilfærdigt gøre opmærksom, at det næppe kan være godt for barnet at leve i omgivelser, hvor uoverensstemmelser trappes op.  

 

Konflikttrappens trin: 

1. Uoverensstemmelse. Vi vil ikke det samme.
2. Personificering. Den anden har skylden.
3. Problemet bliver større. Gamle oplevelser trækkes frem.
4. Samtale opgives. Taler om og ikke med.
5. Fjendebilleder. Den anden er aldrig til at stole på.
6. Den oprindelige uoverensstemmelse er glemt. Hvad mon den anden nu er ude på?
7. Åben fjendtlighed. Egentlig konflikt.  

 

Uenighed er ikke konflikt

Det er vigtigt at huske, at ikke al uenighed kan betegnes som "konflikt". Som regel skal der to parter til en konflikt, og der skal trappes op fra begge sider for at man kan konstatere en konflikt.

På det danske arbejdsmarked er der f.eks. ofte uenighed mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger. Men det er kun i de sjældne tilfælde med strejker eller lockout, at der tales om "konflikt". 

Det meget uheldigt, at de mæglingsbestræbelser, som er omtalt i forældreansvarslovens § 32 m.m., har fået betegnelsen "konfliktmægling". Det kan derfor inden en sådan mægling være en fordel at præcisere, at man godt vil medvirke til mægling på baggrund af uenighed, men at man ikke på forhånd accepterer, at der er tale om den vidtgående betegnelse "konflikt".