Forældremyndighedsloven har ikke ændrer meget ved de delte familiers økonomi, dog bliver der "som udgangspunkt" mulighed for deling af udgifterne til og fra samvær.
Der er imidlertid mange gode grunde til at lave en omfattende reform, der berører børnefamiliernes og især de delte børnefamiliers økonomi. For de nuværende regler er en barriere for samværet med fattige samværsforældre - og dermed en krænkelse af "barnets ret til begge forældre", de kan ofte vanskeliggøre samarbejde mellem barnets forældre og de ligestiller ikke fædre og mødre.
Retfærdig fordeling ?
Der er foretaget mange beregninger af den økonomiske fordel ved at blive bopælsforælder. Nederst ses en beregning med eksempler på de ekstra tilskud en bopælsforælder med to små børn kan opnå. Det er et betragteligt månedligt beløb, især fordi der ikke skal betales skat af det.
På baggrund af beregningen kunne man overveje at foreslå en fordeling af børnetilskud til enlige forældre, børnefamilieydelsen til alle familier og eventuelt børnebidrag, så de ud fra retfærdighedskriterier afspejlede dels hvor barnet opholdt sig, og dels indkomstforskelle mellem de forskellige familier. Det kunne i den forbindelse diskuteres hvordan opholdssted skulle vægtes i forhold til indkomstforskelle. Og skulle nye ægtefællers indkomst og betaling af børnebidrag f.eks. indgå i beregningen?
Vi frygter at et system, der tog udgangspunkt i samværets omfang let kunne øge konfliktniveauet mellem forældrene. "Du må ikke besøge far i aften, for så får jeg ikke tilskud", kan man forestille os, at en mor siger. For de lidt større børn, der selv kan transportere sig mellem far og mor, vil hverdagen blive vanskelig, når de til punkt og prikke skal overholde nedskrevne samværsaftaler, der også regulerer forældrenes økonomi.
Endvidere bliver beregningerne komplicerede, når de skattemæssige forhold indregnes. Tilskuddene (ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forældre og børnefamilieydelse) er som regel fritaget for skat, mens mange indkomstændringer, som nu bruges ved beregninger af børnebidrag, beskattes med omtrent to tredjedele. Mange kan let løbe ind i marginalskatteproblemet, hvor indtægten ved en lønforhøjelse vil være mindre end udgiften til den efterfølgende skatteforhøjelse og forhøjelse af børnebidraget.
Afskaf børnebidraget - og de firkantede forsørgelsesregler
Jeg foreslår, at man afskaffer børnebidraget for de allerfleste. Afskaffelsen skal ske gradvis over 2-3 år, så den ikke medfører store øjeblikkelige vanskeligheder for bidragsmodtagere. Og den bør ledsages af en ændring af forsørgelsesreglerne, så det ikke længere er bopælsforældreren (normalt moderen) der skal sørge for barnets tøj m.m., når det er hos samværsforældreren. Samværsforældreren skal overtage forsørgelsen af barnet, mens det opholder sig hos ham.
Afskaffelsen af bidraget vil således afskaffe irriterende stridigheder om børn, der kommer til og fra samvær i hullet og snavset tøj. Et problem, som familiestyrelsen og statsforvaltningerne alligevel ikke har kunnet, eller villet, gøre noget ved.
Jeg synes dog, at en forælder, der tydeligt tilkendegiver at han/hun ikke ønsker at se sit barn (f.eks. mindst en gang hvert halve år), fortsat skal betale børnebidrag. Det må ses som en slags kompensation til det barn, der reelt mister en af sine forældre. Det skal dog ikke være muligt for en bopælsforælder at chikanere så meget, at han vedkommende derved vinder retten til børnebidrag. Sådanne børnebidrag. der formentlig bliver ret sjældne, bør kun kunne pålægges efter indstilling fra statsforvaltningen og familiestyrelsen, og bidragsbetaleren bør kunne anke til domstolene.
Uddannelsesbidraget skal afskaffes
Normalt ophører forældres forsørgelsespligt efter at barnet er blevet 18 år. De modtager ikke offentlige tilskud til børnene, og kan støtte deres uddannelse eller lade være.
Men i lovgivningen om børnebidrag, er der mulighed for at den tidligere samværsforælder, kan pålægges et uddannelsesbidrag efter at barnet som 18-årig er blevet myndigt. Denne regel bør afskaffes, da den reelt fungerer som en særlig afgift kun på fraskilte forældre.
Børnefamilieydelsen bør deles
Det er svært at forstå, at børnefamilieydelsen, kaldet børnechecken, der stammer fra 60'erne, stadig kun udbetales til barnets mor. Kun i sjældne tilfælde og efter skriftlig ansøgning kan faderen få udbetalt børnefamilieydelsen. Og den kan ikke deles mellem faderen og moderen.
Det bør ændres, så forældre der har kontakt med barnet, hvad enten de bor sammen eller er, hver får den halve børnefamilieydelse. Det vil være et tydeligt signal om barnets ret til begge forældre, og fremme fædres tilskyndelse til at tage barselsorlov. Den far, der tager orlov, skal i mindre grad tigge mor om husholdningspenge.
Børnetilskuddene
Børnetilskuddene til bopælsforældrene, der ikke er flyttet sammen med en anden voksen, kaldes normalt ordinært og ekstra børnetilskud. Set på kort sigt bør de kunne deles, hvis der er etableret en ordning, hvor barnet er nogenlunde lige meget hos hver forælder.
På længere sigt bør børnetilskuddene aftrappes og fjernes. De giver anledning til unødig strid om barnets bopæl. De sparede penge bør så bruges til formål, der kan støtte børn. F.eks. et måltid mad i skolen, betaling af idrætskontingent for familier med lav indkomst eller boligstøtte til samværsforældre, der ofte har deres barn boende.
Bopælsforælder på kontanthjælp med boligstøtte og med to børn
Eksempel beregning
Ydelse Ekstra Kilde
Kontanthjælp 8.749 kr
Ekstra kontanthjælp 11.625 - 8.749 2.876 Syddjurs kommunes
Ekstra kontanthjælp efter skat ca. 1.440
Boligstøtte anslået (ikke max. ca. 2.900) 2.000 Borger.dk
Børnebidrag til to børn (normalbidrag fra relativt fattig far) 2.076 Familiest. hjemmeside
Børnefamilieydelse baby 1.137 Skattemin. hjemmeside
Børnefamilieydelse småbarn 1.027 Skattemin. hjemmeside
Ordinært og ekstra børnetilskud til 2 børn 1.454 Familiest. hjemmeside
Næsten friplads dagpleje ca. 2.000 Frb. kommune
Næsten friplads børnehave ca. 1.150 Frb. kommunes hjemmes.
Samlet månedligt tilskud
(udover kontanthjælpens grundbeløb) efter skat ca. 12.284 kr
Note:
Boligstøtten og værdien af fripladser er sværest at beregne. Tallene vedr. fripladser i Frederiksberg kommune er værdierne for 2007, som er reduceret lidt. Der betales ikke forhøjet børnebidrag.
