Den 1. oktober 2007 trådte den ny forældreansvarslov i kraft. Dermed ser en række af de punkter Foreningen Far til Støtte for  Børn og Forældre har kæmpet for i mange år ud til – på papiret – at være nået. Vi vil dog fortsat følge udviklingen på forældremyndigheds- og samværsområdet nøje. Undervejs vil vi have særlig fokus på de problemer, der desværre ikke er taget højde for i forældreansvarsloven.

Inddragelse af børnene i sagerne
Mindre børn kan påvirkes til at sige næsten hvad som helst, og børn kan gøre en af forældrenes mening om f.eks. samvær eller bopæl til deres egen. Når børn høres, vil de opleve at blive udsat for et pres, fordi deres holdning i vid udstrækning følges af myndighederne. Børn har ret til at bevare kontakten til begge deres forældre efter en skilsmisse eller et samlivsbrud. De har ret til at blive hørt, så de kan bidrage til fælles problemløsning, når myndigheder skal træffe afgørelser, men de har ikke ifølge FN’s børnekonvention en ret til at bestemme over deres forældre, som de har fået i dansk administrativ praksis, hvor myndighederne ofte gør, som barnet siger. De har endvidere ret til at blive beskyttet mod forældres manipulation, så de kan fremsige deres egen mening uden frygt og undgå at skulle agere som advokater for en eller begge forældre. De har også ret til at blive beskyttet mod at blive sat i situationer, som de ikke kan overskue.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre mener, at det er meget problematisk, når myndighederne ukritisk følger børnenes udtalte ønsker om samværsbrud, når der er tale om mindre børn (helt ned til 6-7 år), selvom der ikke er påvist problemer ved samværet. Dette lever ikke op til FN’s Børnekonvention om beskyttelse og fri deltagelse. Vi mener, at den nuværende praksis i forbindelse med høring af børn fører til, at børnene ansvarliggøres for konfl ikter mellem forældrene. Vi ønsker, at det kun skal være i de tilfælde, hvor det godtgøres, at barnet ikke kommer til at bære ansvaret for forældrenes konflikter, at børnene skal inddrages ved direkte høring. Høring af børn bør kun anvendes til to ting – dels at belyse barnets perspektiv, dels at anvende barnets perspektiv til fælles problemløsning forældre og børn imellem.

Barnet har ret til to forældre
Det betyder sikkerhed, der medfører, at den ene forælder som regel vil kunne tage over, hvis den anden forælder bliver indisponeret eller falder bort.

Da ca. 6 % af alle børn oplever, at en af deres forældre dør, inden de selv fylder 18 år, og da et større antal børn oplever, at en af deres forældre bliver ramt af fysik eller psykisk sygdom i et sådant omfang, at det gør forælderen uegnet som ene-omsorgsgiver, er det at spille hasard med barnets opvækst, hvis det fra start af kun har en forælder at støtte
sig til.

Børn skal sikres kontakt med begge forældre umiddelbart efter samlivsbrud
Udgangspunktet ved samlivsbrud bør være, at der ved uenighed mellem forældrene automatisk er en ordning, hvor barnet er lige meget hos begge forældre, som udgangs punkt med afhentning og afl evering i institutionen, skolen eller lignende. Desuden skal denne type sager, hvor forældrene lige er flyttet fra hinanden opprioriteres i statsforvaltningerne, således at man har muligheden for at bringe forældrene til enighed, inden konflikterne optrappes unødvendigt. I denne forbindelse vil det være hensigtsmæssigt med en væsentlig forøgelse af ressourcerne i statsforvaltningerne for at forebygge manglende kontakt til forældrene på grund af langsom sagsbehandling. Det er foreningens holdning, at langsommelig sags behandling forøger problemerne og deres omfang, hvilket på langt sigt har store konsekvenser for de involverede børn og forældre, samt gør det dyrere for samfundet.

Økonomi
Børnebidrag skal kun betales af forældre, der ikke har regelmæssigt samvær med deres barn. Som udgangspunkt skal der ikke være penge mellem forældrene i den delte familie.

Samværsforældre skal være berettiget til børnefamilieydelse og boligsikring efter samme regler som bopælsforældre.

Offentlige myndigheder
Børnene er forældrenes ansvar frem for det offentliges. Samfundet skal sikre, at begge forældre kan indgå ligeligt i familiens omsorg for børnene. Familier skal altid først tilbydes ’hjælp til selvhjælp’ frem for klientgørelse og beslutninger truffet af det offentlige på deres vegne. En eventuel offentlig indgriben i familiens forhold skal være så lidt skadelig som muligt, og skal altid ske ud fra en vurdering af alle familiens medlemmer. Desuden skal der følges op på, hvorvidt det enkelte indgreb fungerer i praksis. Beslutninger skal ændres, hvis de ikke virker. Vi ønsker, at det er et krav til medarbejdere i det offentlige, som træffer afgørelser, der overtrumfer familiernes eller enkelte familiemedlemmers selvbestemmelsesret, at de har erhvervet formelle kompetencer i børne- og voksenpsykologi samt i konflikthåndtering.

Retssikkerhedsmæssigt er det utilfredsstillende, at forældreegenskaber i den delte og den udelte familie vurderes ud fra forskellige kriterier, når problemerne i øvrigt er sammenlignelige. F.eks. bør spørgsmålet om ophævelse af samvær vurderes ud fra samme kriterier som tvangsfjernelse fra hjemmet. Vi ønsker, at det er de samme offentlige instanser, som bliver inddraget, uanset om familien er delt eller udelt, og at disse instanser skal arbejde ud fra observationer frem for ud fra påstande, og at der skal være et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de forskellige offentlige instanser. Afgørelser truffet af det offentlige skal altid være så minimale som muligt.

Mæglingen i skilsmisse og samværskonflikter skal være obligatorisk.

Vi ønsker desuden, at der formuleres målbare krav til kvaliteten af særlige børnesagkyndige udtalelser.

Informationsret                                                                                                                                                                                                 Begge forældre skal have adgang til samme information om barnet og have fuld aktindsigt i sager vedrørende børnenes trivsel, således også hos social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger, ikke kun i skole og børneinstitutioner.

De offentlige administrative systemer skal indrettes til at håndtere, at begge forældre informeres på lige vilkår, f.eks. ved barnets hospitalsindlæggelse, indkaldelse til alle møder på skolen, adgang til rådgivning hos sundhedsplejerske osv.

Anbringelse uden for hjemmet
Barnets familie skal altid have første prioritet, hvis et barn må anbringes uden for hjemmet. Barnet må ikke anbringes i familiepleje eller på døgninstitution, hvis der er en biologisk forælder eller bedsteforældre, som ønsker at tage vare på barnet, og hvor der ikke kan gøres indsigelse mod deres forælderevne.

Overvåget samvær
Særligt i forbindelse med beskyldninger om vold mod barnet eller anden krænkelse af barnet kan det være nødvendigt at sikre barnet mod risikoen for overgreb. Men hvis det skjulte formål med beskyldningerne er at indskrænke barnets regelmæssige kontakt med den anden forælder, så vil overvågningen i sig selv udgøre et overgreb. Dette dilemma kan kun løses ved, at et overvåget samvær fastsættes – så tilnærmelsesvist som muligt – i samme omfang som det uovervågede samvær. Derved beskyttes barnet mod alle de mulige overgreb, som kan ligge bag årsagen til anmodningen om overvåget samvær. Samtidig giver den øgede samværsmængde det offentlige en bedre og hurtigere mulighed for at vurdere nødvendigheden af det overvågede samvær.

I dag vurderes overvåget samvær mellem far og barn som værende godt, eller endog meget godt, i over 90 % af tilfældene (ifølge undersøgelsen ”Overvåget samvær” af Døgnplejeformidlingen for Børn og Unge i Nordsjælland, 1998). Dette resultat peger på, at en stor del af disse er initieret ud fra bopælsforælderens ønske om at svække tilknytningen mellem far og barn. Ved ovenstående model vil dette incitament forsvinde. Der er derfor også grund til at antage, at mere samværstid i forbindelse med den enkelte overvågning ikke totalt vil medføre større belastning af overvågningsinstitutionerne, idet antallet af overvågningssager vil falde drastisk.

Barselsorlov
Med 12 måneders barselsorlov skal 1/3 være forbeholdt moderen, og 1/3 skal være forbeholdt faderen. Den resterende 1/3 fordeles efter forældrenes afgørelse. Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre mener, at den økonomiske barselsbistand bør fastsættes individuelt, således at det er økonomisk neutralt for familien, hvorvidt det er far eller mor, der holder barselsorlov. Barselsbistanden kan eventuelt fi nansieres af en barselsfond, hvortil alle lønmodtagere og virksomheder bidrager.

Barselsreglerne skal være uafhængige af, om forældrene bor sammen, men for samværsforældres vedkommende afhængig af samværsmængden. Således skal en samværsforælder have mulighed for barsel i et rimeligt omfang set i relation til en samværsresolution.

Social og psykologisk forskning
Foreningen mener, at der skal igangsættes uvildig forskning på et højt, internationalt niveau, der kan give tiltrængt viden om og indsigt i omfanget og konsekvenserne af høring af børn i Danmark.

Herunder at få undersøgt den videnskabelige status over de metoder, som de børnesagkyndige anvender til at vurdere børns modenhed, udviklingsniveau, alderssvarenhed, egen mening og evne til at overskue komplekse situationer. Desuden risici for forældrefremmedgørelse, Parental Alienation Syndrome (PAS), dvs. en systematisk forvirring af barnets iagttagelser af sig selv og af andre, hvilket som processen skrider frem får barnet til at alliere sig mere og mere med den fremmedgørende part i modarbejdelsen af den anden forælder. Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre mener, at loven om høring af små børn, er historien som gentager sig, hvor myndigheder og voksne i disses konfl ikt bruger barnets udsagn imod den anden forælder ofte til skade for barnet.

Mænd og kvinder, fædre og mødre, bopælsforældre og samværsforældre skal ligestilles inden for den sociale forskning, således at der ikke laves undersøgelser, som kun afdækker det ene køns forhold eller vilkårene for kun en af forældrene, når det er af interesse at kunne sammenligne f.eks. på tværs af forældrestatus.