Fremtidens familier
Bragt i Jyllandsposten, mandag den 31. oktober 2011
Lad os antage, at der er 300.000 børn, 600.000 forældre og 1 mio. bedsteforældre, som lever i 37 forskellige moderne familieformer i Danmark. Det er en målgruppe på ca. 1.5 mio. danskere, som klarer sig fantastisk.
Vi ser som Frivillig Forening i mere end 30 år meget gerne, at man i det offentlige laver saglig, seriøs og grundig forskning af det positive liv for danske børn og forældre i alle moderne familieformer og at familiestyrelsen fremligger sin statistik åbent på familieområdet.
Vi læser aktuelt i medierne eksempelvis om en SFI undersøgelse omkring deleordninger, men det er en simpel undersøgelse med 28 børn og 24 forældre. Vi er derfor nød til, at udvise seriøs, alvorlig og saglig kildekritik. Vi forstår på ingen måde, at de ansvarlige ledere eller Egmont fonden vil være sådant arbejde og støtte bekendt.
Spinkelt grundlag!
Undersøgelsen er lavet på et alt for spinkelt grundlag, man har talt med 28 børn og 24 forældre i egen omgangskreds og som alle har sager i Statsforvaltningen. Skribenterne havde før undersøgelsens tilblivelse dokumenterbart allerede givet udtryk for deres personlige holdninger.
Man skal naturligvis interviewe en langt bredere gruppe af børn og forældre for en god kvalitative eller kvantitativ undersøgelse, børn i andre samværsordninger, børn og forældre, som aldrig har været i Statsforvaltningen. Børn og forældre af begge køn og i kernefamilier, som har et sundtog positivt liv – for at få virkelighedens billede.
Positive løsninger
Vi oplever i hverdagen og som frivillig Forening med 5.000 årlige rådgivninger fantastiske mødre og fantastiske fædre. Vi oplever positive løsninger for børn og forældre baseret på deleordninger, 9/5, 8/6 eller weekendordninger, bopæl hos far eller bopæl hos mor og fælles forældremyndighed. Den positive familie kan have mange former.
Det handler om:
· Det individuelle barn
· Familiernes frie valg
· God og sund forældreevne
· Kærlighed og nærvær
· Kvalitetstid for børn
· Forskellighed
· Ro for barnet
· Bedsteforældrenes fælles tryghed
· Fleksibilitet og et globalt samfund
Det vigtigste for barnet er fars og mor kærlighed.
Hele udfordringen i vores globaliserede samfund er jo netop en stresset hverdag for børn og f orældre i alle familieformer og lad os aldrig glemme, at gifte forældre i kernefamilier også skændtes. Hvem siger derfor ikke, at det er i virkeligheden er de moderne familier, som har størst livskvalitet, overskud og mest kvalitetstid mellem børn, forældre og bedsteforældre.
Vi ved det ikke … men vi stiller spørgsmålet?
Forskelsbehandling
Det vi som frivillig Forening oplever i vores rådgivning hver eneste uge er, at Statsforvaltningen, Familiestyrelsen og Domstolene laver deleordninger, hvor der er god og fornuftig grund. Men vi oplever også at det sker i de situationer hvor sunde og raske fædre har bedst forældreevne, i stedet for at give weekendordninger med mindst tid til mor. Det sker eksempelvis ved efterfødselsreaktioner, travle mødre med rejseaktivitet og karrierejobs, socialhistorik, voldelige mødre eller på grund af bevidst mistænkeliggørelse af den forkerte forælder af advokater, som har helt andre belønningsstrukturer end børn og forældre. Det er virkelighedens oplevelser i hverdagen i Danmark.
Vi risikere som samfund, at skade fremtidens positive familier samt sunde og glade børn og forældre med små skæve undersøgelser og forskelsbehandling hos de offentlige myndigheder.
