Foreningens kommentarer til mediedebatten
1.
Hør foreningens pressetalsmand Lars Hansen i P1 debatten den 19. marts 2010:
2.
Den fungerende formand for foreningen Claes Ludvigsen kommenterer DR1 udsendelsen "Forældrekrig" sendt den 17. marts 2010:
- Der er ikke noget nyt i at små børn kan føle sig presset under høring af dem. Det har vi peget på under udvalgsarbejdet op til den nye forældreansvarslov, og det kan læses her på denne hjemmeside under Om Foreningen > Vi mener. Måske skulle Justitsministeriet lave en bedre kontrol af de børnesagkyndiges, statsforvaltningernes og domstolenes arbejde med børn.
- En god måde at lette presset på børnene ville være at ophæve opdelingen i over- og underforældre. Som det er nu får de såkaldte bopælsforældre alle tilskuddene og særlige rettigheder f.eks ved børns sygdom eller ved ferier. De såkaldte samværsforældre får ingenting. Den ulige fordeling er en væsentlig årsag til "forældrekrig". For børnene vil det være bedst, hvis de kan opleve at bo to steder hos ligeværdige forældre.
3.
Der har den 17. marts 2010 været lidt uro omkring forældreansvarsloven i medierne.
I den anledning har foreningens pressetalsmand Lars Hansen været i kontakt med flere politikere.
Lars Hansen udtaler:
- For vores medlemmer har loven været en forbedring. Og for de ca. 3000
henvendelser, som vi har årligt, er der stor tilfredshed med, at man som
skilsmisseforælder kan have en form for hverdag med sit barn - selvom man er skilt.
Og dermed har skilsmissebarnet også mulighed for en kontinuerlig kontakt til
begge sine forældre.
- Vi kan ind imellem læse i medierne om skilsmissebørn, som tvinges til samvær med
voldelige forældre. Vi oplever, i vores rådgivning, det stik modsatte. Vi har
hver eneste uge eksempler på skilsmisseforældre, som afskæres fra samvær, blot på
udokumenterede beskyldninger. Vi har eksempler på, at Politiet laver grundløse
polititilhold. Vi har eksempler på, at Politiet ikke vil optage rapport, hvis mor
er voldelig over for far.
- Et eksempel fra "de kulørte blade" er pensioneret teaterdirektør Klaus Pagh, som
må kæmpe i over et år for at se sin søn, fordi moderen uden grund nægter at
samarbejde. Nu ser han sønnen nogle timer om ugen. Hvorfor straffer man ikke
moderen for selvtægt? Og stakkels dreng, som er tvunget til at leve med en mor, som ind i mellem "går
under jorden".
