Forældreansvarsloven skulle sikre, at flere fædre fik forældremyndighed og bopæl over deres børn. Loven skulle efter indførelsen i 2007 sikre en ligeværdig vurdering af forældreevne for fædre og mødre for, at sikre det bedste for barnet.  

Færre fædre har imidlertid i dag bopæl for deres børn end i 1980. I 2007 blev 11,8 procent af mændene bopælsforældre, mens det tal i 2011 lå på 12,6. Derimod var tallet højere i 1980, hvor 13,3 procent af børnene i moderne familier boede eller rettere fik lov til at bo hos deres far.

Statistikken viser at der ingenting er sket siden 1980 og fortsat hersker en gammeldags- og kulturelt betinget vrangforestilling om, at moren utvivlsomt er den bedste forælder i både Statsforvaltningerne, familiestyrelsen og ved domstolene.

De tekniske hindringer i loven omkring bopæl og samværsforældre gør, at sagsbehandligstiden for fædre ofte er 6-24 måneder. 

Det alvorlige er, at vi skader sunde, raske og glade børn med forskelsbehandling hos offentlige myndigheder i Danmark for vi lader børn flytte væk fra den trygge hverdag, legekammerater, institutioner og kendte ansigter, og vi lader ofte børn opvokse hos forældre med mindst og til tider lav forældreevne - imod det bedste for barnet. 

Alvoren for politikerne er i hverdagen, at bopælsforælderen imodsætning til samværsforælderen har helt andre juridiske vilkår og der derfor aldrig har eksisteret ligeværdighed på dette område tiltrods for lovens intensioner.

Bopælsforælderen har kort sagsbehandlingstid (få uger kontra 6-24 måneder ved væsentlige spørgsmål f.eks. fraflytning, længerevarende sygdom m.v). Bopælsforælderen modtager alle indtægter 100% (boligstøtte, børnecheck, forhøjet su mv.) og har i praksis al magten, hvorved vi i Danmark simpelthen har skabt et system, hvor børn opvokser hos den forælder, der har det rigtige køn eller mest brug for økonomiske midler, og hvor uenighed, pression og chikane er uden konsekvenser og misbruges hver eneste dag. 

Det skal give mange, lange og dyre sager for børn, forældre og staten.

Virkeligheden i hverdagen er, at samværsforældre med bedst forældreevne kun kan få forholdet ændret ved domstolene. De modtager her under 1 time til at forklare, hvorfor det er bedst for barnet, at bopæl og forældremyndighed overføres f.eks. ved flytning, sygdom, efterfødselsreaktioner eller manglende positivt samarbejde. Det er meget nemt for forældre og advokater, at skabe et usandt billede af uenighed mellem forældrene f.eks. ved misinformering og det sker overfor dommerne, som samtidig formentlig fortsat i overvejende grad har en forestilling af kønsroller som hørte fortiden til.

Det tager 6 uger at flytte og det tager 6-24 måneder at få sagen behandlet ved domstolene, hvorved barnet er flyttet og sagen er tabt - i direkte modstrid med det bedste for barnet og en saglig afgørelse. Kun domstolene kan afgøre sager om bopæl og forældremyndighed - og tænk sig bare ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sager, der er afgjort ved domstolene.

I Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre må vi tit knippe os selv i armen, når vi taler med danske forældre og tænke, hvornår træder Forældreansvarsloven 2007 i kraft?