En del af pressen indeholder den 27. august 2010 artikler om deleordninger på baggrund af en rapport fra socialrådgiver Hanne Søndergaard Jensen, der har talt med 8 børn og deres forældre. "Delebørn får stress af at flytte rundt" hedder det i en overskrift i Kristeligt Dagblad. Andre medier har lignende overskrifter.
Foreningens landsformand Claes Ludvigsen udtaler til forsiden af Kristeligt Dagblad:
"Man kan skabe meget dramatik ud af, at børn skal skifte opholdssted, men det afgørende for børns tryghed er stabile og solide voksenkontakter og kontinuerlig kontakt med begge forældre. Børn befinder sig jo også fint med at blive passet af bedsteforældre, onkler og tanter"
Og inde i Kristeligt Dagblad hedder det bl.a.:
"Men trods besværlighederne har tidligere forskning vist, at delebørn og deres forældre udtrykker mere tilfredshed end familier med andre samværsordninger.
Derfor forstår Claes Ludvigsen, som er formand for Foreningen Far, ikke den store bekymring: " Selvfølgelig skal børn ikke transporteres 200 kilometer hver tredje dag, men deleordninger vil ofte være en god løsning. Man skulle hellere interessere sig for de omkring 13 procent af skilsmissebørnene, som helt mister kontakt med den ene forælder. Det er nok et større problem end at skulle pakke sin taske hver uge."
Til hjemmesiden understreger Claes Ludvigsen:
"Det handler om, at delerordninger, og andre udvidede samværsordninger, er garanti for at store dele af børns familie ikke skæres væk ved en skilsmisse. Det er noget som kan give børn dybe sår på sjælen og identitetsproblemer. Tivoli-fædre, der kun ser børnene hver anden week-end, og samværschikane, bør være historie."
Ønsker man mere omfattende data om deleordninger kan de dels hentes fra Socialforskningsinstituttets arbejde med børneforløbsundersøgelsen i rapporten "Samvær og børns trivsel" fra 2004.
Der er også værdifuldt indhold i den norske undersøgelse fra 2007 »Delt bosted for barn«. Den forsøger at give svar på, hvordan delebørn trives. Undersøgelsen er gennemført ved Institutt for samfunnsforskning (ISF) i Oslo, og den er en af de største i Europa om dette tema.
Den norske barne- og likestillingsminster udtalte ved rapportens offentliggørelse, at rapporten viser, at både børn og forældre har gode erfaringer med deleordninger, hvorfor rapporten også stærkt svækker grundlaget for at påstå, at deleordninger er en dårlig løsning for barnet.
Forældre som deltager lige meget i barnets omsorg i samlivet, har endvidere ifølge undersøgelsen en stærkere tendens til at vælge deleordninger efter samlivsbrud. Det understreger, at det at dele omsorgen for barnet er en god investering på mange planer. Undersøgelsen viser også, at det er med til at dæmpe konfliktniveauet at finde ordninger, som sikrer barnet en god kontakt med begge forældre, hvis samlivet går i stykker.
Både forældre og børns erfaringer med delt bopæl er registeret i undersøgelsen, som omfatter 527 forældre. 42 børn mellem otte og 18 år er interviewet i en særskilt delundersøgelse. Børnene svarer entydigt, at de ikke opfatter det som vanskeligt at have to hjem, at de føler sig lige meget hjemme begge steder, og at de ønsker at bo delt for at have en så nær kontakt som muligt med begge forældre.
Barne- og likestillingsminsteren noterede sig også, at valget af delt bopæl i stor grad er bestemt af forældrene, samtidig med at børnene giver udtryk for, at de helst vil slippe for at afgøre valget af bopæl selv. De allerfleste børn er således glad for det valg, som forældrene tog. Samtidig konstateres det, at andelen af forældre, som vælger denne løsning er øget markant det senere år.
I forlængelse af undersøgelsen nedsatte den norske minister et offentligt udvalg, der skulle gennemgå den norske lovgivning omkring børn med vægt på barnet situation efter et samlivsbrud. Et vigtigt tema for udvalgt var at undersøge, hvordan forældre lader de økonomiske forhold påvirke valget af bopæl og samvær efter et samlivsbrud.
Den norske rapport konkluderer, at en delt bopæl med en deleordning fungere godt for mange børn, men at deleordninger ikke nødvendigvis vil fungere godt for alle børn. En række succeskriterier for gode deleordninger omtales, som:
- forældrene er gode til at samarbejde
- barnet ønsker selv en deleordning og trives med to hjem
- barnets to hjem ligger forholdsvist tæt på hinanden
- barnet har en naturlig plads i hjemmet, og det er anerkendt i begge hjem
- begge forældre deltager aktivt i forbindelse med barnets fritidsaktiviteter og skole
- begge forældre er åbne for at ændre ordningen, såfremt barnets situation og behov forandre sig
