Barnets perspektiv - og flytninger mellem mor og far

Foreningen Fars landsformand, Claes Ludvigsen, indledte lørdag den 28. august 2010 et rådgiverkursus i Odense for foreningens medlemmer.

 
Han belyste bl.a. foreningens stigende medlemstal til nu over 1600 medlemmer og det stigende antal rådsøgende, nok mindst 4500 årligt.
 
Landsformanden tilføjede:
 
"Det går selvfølgelig godt for foreningen, fordi vi rådgiver godt, med udgangspunkt i den enkeltes situation og ønsker.
 
Men der er også mange, der bruger os, fordi vi næsten de eneste, der husker på og helhjertet slutter op om barnets perspektiv og barnets ret til begge forældre. Det virker som om myndighederne ofte glemmer barnets perspektiv.
 
I løbet af sommeren er flere børn pludselig blevet berøvet kontakten med den ene af deres forældre, fordi bopælsforælderen uden varsel har erklæret "ferie". Det gør ondt i børnenes sjæl, ikke at møde et familiemedlem, som man har glædet sig til at være sammen med.
 
Vi efterlyste i en artikel i medlemsbladet i 2008, at der kom klarere regler for begrebet ferie. Men Familiestyrelsen svarede med en principiel afgørelse fra 2009, der gjorde det muligt for bopælsforælderen at holde ferie, som det passede hende/ham. Det er kun et lille plaster på såret, at Østre Landsret i en kendelse i en konkret sag for omtrent et halvt år siden afgjorde, at en mor ikke pludselig kunne erklære at faderens samværsweekend var hendes og barnets "ferie".
 
Børn skal ikke pludselig flyttes rundt med, uden at kunne vende ændringerne med begge deres forældre. Det giver barnet størst tryghed. Det var også en begrundelse for reglen om at barnets forældre skal varsle en flytning til hinanden 6 uger i forvejen. Alligevel gør myndighederne meget lidt for at reglen overholdes, til tider virker det som om, de har glemt den.
 
Et barn kan tage skade, hvis det oplever, at voksne, der betyder meget for det, pludselig er væk. Det bekymrer os, men vist ikke så meget Familiestyrelsen og statsforvaltningerne. Pludselige ferier og flytninger og lange sagsbehandlingstider og lange ventetider er ikke godt for børn, men helt naturligt for myndighederne.
 
Det kan virke som om, myndighederne mest er bekymret for flytteri i forbindelse med børn, hvis flytteriet hænger sammen med, at børnene ser meget til deres far. Det er måske derfor Familiestyrelsen og Statsforvaltningen Hovedstaden har støttet en rapport, der fokuserer på børns oplevelse af praktiske problemer ved at bo to steder, når der er en deleordning. Rapporten overser, at også børn med en anden samværsordning,  må flytte mellem mor og far.
Et barn med deleordning flytter faktisk kun halvt så mange gange imellem far og mor i løbet af en måned.
Ved såkaldt gammeldags normalsamvær. dvs samvær hver anden weekend og en til to dages samvær i alternerende uger, flytter barnet 8 gange imellem forældrene.Ved deleordninger " kun" 4 gange.

 

 

Dokumentation:

Uddrag af familiestyrelsens afgørelse af 18. maj 2009 (Fra Tidsskrift for Familie- og Arveret)

"Familiestyrelsen stadfæstede statsforvaltningens afgørelse og udtalte, at forældreansvarsloven ikke giver hjemmel til at regulere, hvornår en bopælsforælder holder ferie med barnet. Forældreansvarsloven giver f.eks. ikke mulighed for at bestemme, at bopælsforælderen kun må holde tre ugers sommerferie med barnet."


Østre Landsrets kendelse 27. januar 2010:
Mor kunne ikke holde »forlænget weekend« med børnene i fars samværsweekend.

Far havde i henhold til resolution samvær fra fredag den 20. november til søndag den 22. november 2009. I henhold til resolutionen bortfaldt samværet under moderens ferie med børnene. Moderen meddelte den 9. november 2009 faderen, at hun holdt »ferie (forlænget weekend)« med børnene fra torsdag den 19. november 2009 til mandag den 23. november 2009. Børnene blev herefter ikke udleveret til samvær med faderen. Fogedretten fandt ikke, at moderen var uberettiget til at holde ferie i denne periode, og nægtede at fremme forretningen. Landsretten fandt ikke, at moderen ensidigt kunne træffe bestemmelse om, at hun holdt weekend med børnene i en uge, hvor faderen i henhold til resolutionen havde ret til weekendsamvær, og hjemviste sagen til fogedretten.